Christopher Nolan har sammen med kollegaer som Quentin Tarantino, Martin Scorsese, Judd Apatow og J.J. Abrams gået forrest i kampen om at bevare produktionen af den analoge film.
Se også: [url=/scorsese-og-tarantino-redder-den-analoge-film[/url]Scorsese og Tarantino redder den analoge film
Som vi skrev tidligere her på Filmz, har deres kamp båret frugt, da de seks store filmstudier i Hollywood sidste år indgik en aftale med teknologivirksomheden Kodak om fortsat at producere analoge film i fremtiden.
Men kampen er ikke slut endnu, mener Christopher Nolan.
”Vi har brug for filmprojektører og analoge filmstrimler – for evigt,” sagde han under en tale ved Getty Research Institute i sidste weekend. Det skriver The Hollywood Reporter.
”Hvis du ønsker, at have et valg, er det vigtigt at give din støtte den analoge film nu. Vi ønsker en verden, hvor sådan et valg er muligt. Det er vigtigt at bevare den analoge film for fremtidige generationer,” siger han.
De fleste biografer i USA og resten af verden er efterhånden konverteret til digitale formater. Men det betyder ikke, at man skal smide den analoge film ud med badevandet. Faktisk kan det gamle format bruges som en markedsføringsstrategi, mener instruktøren.
”35 mm. film kan være et salgsargument. De biografer, der viste ‘Interstellar’ i det format klarede sig rigtig godt. Og det var også noget, vi kunne bruge i vores markedsføring af filmen,” siger han.
Christopher Nolan mener også, at argumentet om, at det er billigere at udsende filmene digitalt, ikke holder.
”Hvad end dit budget lyder på, så er det i sidste ende publikum og deres tid, du bruger pengene på. At du som biograf ikke har råd til det bygger på en misforståelse.”
Christopher Nolans seneste film “Interstellar” kunne opleves på god, gammeldags film i Imperial, da den fik premiere herhjemme sidste år.
#1 Mardin 9 år siden
#2 cfe 9 år siden
#3 Den fede 9 år siden
#4 steadi07 9 år siden
Jeg kan sagtens se argumenterne for at anvende digital teknologi, men som Hr. Tarantino i #3's link også siger, så er oplevelsen af at gå i biografen og film baseret på filmstrimlen. Så selvom, at jeg ikke er i nærheden af at være så gammel som Quentin, så må jeg erklære mig enig.
#1: Som det faktisk også nævnes i "Side by Side", så er det endnu ikke lykkedes at blive enige om et format på det digitale område, hvilket blot gør arkivering endnu sværere. Du kan i dag tage en filmstrimmel fra starten af forrige århundrede, køre den igennem en projektor, og du kan se billedet. Helt samme nemhed vil man sandsynligvis ikke opleve med de digitale optagelser.
#5 dslacker 9 år siden
Jeg synes 3D er noget fis, men lige denne her kamp synes jeg er noget bagstræberisk vrøvl. Digitale formater er langt nemmere at opbevare og nemmere at tage backup af. Når man begynder på digital holografisk lagring, så bliver det nærmest uforgængeligt.
http://www.imdb.com/mymovies/list?l=18871440
#6 Den fede 9 år siden
Spørgsmålet står stadig tilbage. Hvor er magien?
3D er da en gave. Hvordan kan være så oppe på beatet teknologisk og ikke anerkende 3D som en gevinst? Don't get me wrong, jeg elsker filmens fremtid, rent teknologisk, men vi må stadig vise en smule respekt for det uundgåelige tab, vi kommer til at opleve.
#7 steadi07 9 år siden
I USA er kravet åbenbart, at når en film er færdig og skal arkiveres, så skal den opbevares sammen med en afspiller, som kan afspille pågældende digitale format.. For så stort er problemet med forskellige formater.
Det kan godt være, at du som forbruger ikke oplever samme problemer, men umiddelbart tænker jeg, at problemet nærmere ligger ift. afspilningen af "negativet" af filmen.. Eller hvordan man nu skal kalde det arkiverede eksemplar :)