I forbindelse med lanceringen af “Mission: Impossible – Ghost Protocol” har amerikanske IMAX-biografer kunnet fremvise et kort udsnit af “The Dark Knight Rises”, der viser filmens skurk, Bane, i al sin pompt og pragt.

Selvom forsmagen har modtaget positiv respons fra publikum, har der alligevel været en del debat vedr. Banes stemme, som er blevet kritiseret for at være sløret og uforståelig.

Se også: Danskerne vil hellere have Batman end Bond.

Instruktøren, Christopher Nolan, har i et nyt interview nu udtalt sig omkring denne kritik og forsikrer fans om, at Bane nok skal leve op til forventningerne.

”Jeg tror, at når folk ser filmen, vil tingene falde på plads. Bane er en meget kompleks og interessant karakter, og i sidste ende vil publikum være godt underholdt af hans karisma,” udtaler Nolan.

Hvorvidt, Banes stemme vil bringe fred til de skeptiske sind, finder vi ud af, når “The Dark Knight Rises” indtager de danske biografer 26. juli.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#11 Marina 12 år siden

Problemet er ikke Banes tale. Bane er forståelig i perioder, men det meste af talen druknede i den ellers meget heftige baggrundsstøj, hvilket var lidt frustrerende.
Selvfølgelig ikke et problem hvis man ser den med danske tekster, men IMAX biografer er der desværre ikke mange af i DK.
Gravatar

#12 Hr. Nielsen 12 år siden

Selvfølgelig kritisk hvis dialog går tabt, særligt hvis den er god og/eller vigtigt, men hvis det vitterligt er den største kritik folk kan komme med af det de har set indtil nu, så er jeg er glad mand:)
I have my principles - And if you don't like them, I have others

Skriv ny kommentar: