Christopher Nolan er kendt for ikke at være særlig meddelsom i forhold til de film, han har undervejs. I et nyt interview med Los Angeles Times lukkede Nolan dog en smule op i forhold til den kommende “Superman”-film, som han er involveret i produktionsarbejdet bag, men formentlig ikke vil instruere.
David Goyer, der var med til at skrive Nolans to “Batman”-film, kom med sin Superman-historie til Nolan, der kun har roser tilovers for Goyers ideer.
”Det er spændende, vi har en fantastisk historie, og vi føler, vi kan gøre det ordentligt. Vi kender miljøet, om man vil, vi kender genren, og vi ved, hvordan vi kan gøre det ordentligt,” fortæller Nolan.
Der har heller ikke været mange officielle detaljer omkring den meget omtalte fortsættelse til megasuccesen “The Dark Knight”, men i slutningen af interviewet kommer emnet dog på tale, og Nolan åbnede en smule op ved at gøre det klart, at Mr. Freeze ikke vil optræde som skurk i den næste film.
Hvornår vi kan forvente at se enten en ny “Batman”- eller “Superman”-film er stadigvæk uvist.
Se også: Christopher Nolan laver “Batman 3” og ny “Superman”?.
#1 filmz-ab 14 år siden
SÅDAN - og betryggende, at der findes folk der sørger for om der er god historie, inden de giver grønt lys.
#2 MOVIE1000 14 år siden
men jeg er ikke sikker jeg forsåtr nyheden rigtig er Nolan involveret i Superman filmen eller er det Mr. Freeze?
#3 BN 14 år siden
Det lyder rigtig godt!
#4 Hr. Nielsen 14 år siden
Du er måske vant til at høre dem sige, 'vi har godt nok kun en lortehistorie, men vi giver grønt lys anyway;)............Jeg har aldrig hørt nogen erkende at deres historie stinker, ikke engang Bay tror jeg............
Nolan har jeg dog tendens til at tro på, men filmen skal dog stadig lykkes.....
#5 filmz-ab 14 år siden
Den slags indrømmer man som bekendt aldrig (det ville jo være at skyde sig selv i foden hvis man gik ud og sagde man havde en lorte historie), og selskabet er strengt taget også pisse ligeglade, så længe de tjener på det. Men jah, filmen skal dog stadig lykkes - et er at ha' materialet, men andet er udførelsen. Men godt af Nolan for at prioritere de basale ting først, inden man giver sin underskrift på endnu en efterfølger.
#6 filmz-Claudius 14 år siden
Nolan er involveret i Superman, hvor David Goyer arbejder på en historie. Hvilken rolle Nolan så har i det projekt er ukendt, men ifølge Nolan selv vil det svare til den rolle Peter Jackson havde omkring filmen District 9. Superman-filmen kommer tidligst 2012/2013.
Det kan også tilføjes, at Nolan ser Batman som en afsluttet serie, hvilket kunne antyde, at Batman nr. 3 kunne blive hans sidste Batman film. Det har han ikke sagt det bliver, men han siger faktisk i artiklen, at "i modsætning til tegneserierne, så fortsætter disse ting ikke for evigt på film, og at se på det som en historie med en afslutning er nyttigt."
Man kan i den sammenhæng bemærke, at Christian Bale tidligere har oplyst, at han er bundet pr. kontrakt til at lave tre Batman film, men ikke har lyst til at lave en uden Nolan. Det kunne godt udlægges til, at vil videre til noget andet efter nr. 3, og derfor ikke laver flere. Jeg tror i hvert fald, at hvis den ene springer fra, så vil den anden heller ikke mere. Lidt lige som Greengrass og Damon omkring Bourne filmene.
@ #4 og #5
Nej, ingen vil sige de laver en skidt historie, men der er sandelig forskel på, om det er en instruktør som Nolan, der siger den er god, eller om det er PR-folkene ved Warner. Sidstnævnte skal sige det er godt - det er deres arbejde. Men hvis Nolan synes, det er noget bras, så kan han bare vælge at tie stille.
#7 Lou 14 år siden
#8 filmz-Claudius 14 år siden
#9 Kaversmed 14 år siden
Just kidding, men håber nu stadig at Nolan får styr på Bale's "b(f)atman-stemme" for den var sq da tær-krummende irriterende at høre på!
Newt: It won't make any difference...
#10 14 år siden
Batman-filmen nævnes først nær bunden af artiklen. "My brother is writing a script for me and we’ll wait to see how it turns out.... He’s struggling to put it together into the epic story that you want it to be." - Han kan tydeligvis ikke udtale sig om historien endnu.