I en tale på universitet Princeton gav Christopher Nolan et hint til, hvordan man skal forstå den kryptiske slutscene i drømmethrilleren “Inception”, hvor det indikeres, at Leonardo DiCaprios hovedkarakter enten er vågen eller stadig er midt i en drøm.
Se også: Christopher Nolan: Det her er min bedste scene
Hvordan man forstår slutbilledet af snurretoppen, kan sige noget om, hvordan ens vægtning af drøm og virkelighed er, forklarer Nolan:
”Jeg føler, at over tid er vi begyndt at se virkeligheden som den dårlige fætter til vores drømme. Det, jeg vil sige til jer, er, at vores drømme, vores virtual realities, de abstraktioner, som vi nyder og omgiver os med – de er underordnet virkeligheden,” forklarer Nolan, inden han bliver mere konkret:
”Den måde, som slutningen kan forstås på, hvor Cobb, Leonardo DiCaprios karakter, var sammen med sine børn, han var i sin egen subjektive virkelighed. Han var ligeglad med det hele, og det er en pointe: måske er alle niveauer af virkelighed valide. Kameraet bevæger sig over snurretoppen, lige før det ser ud til, at den stopper, og så blev der klippet til sort skærm.”
Hvordan forstår du slutningen af “Inception”?
#1 X&O 9 år siden
#2 daneimp 9 år siden
Snurretoppen giver et lille vip, hvilket antyder at han er tilbage i virkeligheden. Det vil han logisk set også være, hvis vi antager at det plan hvor de planlægger inception er virkeligheden.
Det jeg tilgengæld synes er så fænomenalt genialt ved slutningen, ved ikke at lade snurretoppen stoppe, er at Nolan laver inception på publikum. Han planter den tvivl i os, som Cobb plantede i sin Kone, så vi vil vedblive at sætte spørgsmålstegn ved om Cobb er tilbage i virkeligheden. Kun en tillid til logisk analyse vil kunne overbevise os om at virkeligheden er den som den er.
#3 patrickjane 9 år siden
Kunne ikke skrive det bedre selv :-)
fed og genial film
#4 zilphs 9 år siden
For mig siger det at den er på vej til at stoppe, og Cobb er dermed hjemme, vågen, fri og i godt behold sammen med sin familie. Ja minus Mal selvfølgelig.
Og til dem der siger at han stadig sover og aldrig finder ud af at han ikke er vågen endnu siger jeg: Mal ville snige sig ind på ham hvis han drømte, hvilket ville tippe ham om at han sov. Så han ville finde ud af det efter noget tid om ikke andet. Og mon ikke også han ville komme forbi den snurretop igen og finde den stoppet eller spindende alt efter situationen :)
#5 X&O 9 år siden
Ved mindre man er af den overbevisning at snurretoppen er underordnet for Cobb, og det i virkeligheden er hans vielsesring der afslører hvorvidt han drømmer eller er vågen.
#6 Ruger 9 år siden
#7 silegnaV 9 år siden
#8 Driver 9 år siden
Ja, for I to er da også bare så pokkers intelligente altså.
#9 Alex- 9 år siden
Han gør alt hvad han kan for at kunne se sine børn igen og han siger selv at han ikke vil se sine børns ansigter, før at han er sikker på at han er ude (spinder snurretop). Netop som det ser ud til at lykkes, spinder han snurretoppen, men da hans børn vender sig lader han ikke snurretoppen snurre færdig, men ser børnenes ansigter. I dét sekund bliver drømmen hans virkelighed; snurretoppen vælter da den netop burde gøre det i virkeligheden, Mal er der ikke fordi hun ikke burde være der i virkeligheden. Som Nolan selv siger accepterer Dom drømmen som sin egen subjektive virkelighed.
Desuden den sidste sætning: "Look Dad, look what we build, we build a house on a cliff".
*BRRRRRRRAAAAAWWWWRWRRRMRMRMMRMRMMMM*
#10 Ruger 9 år siden
Medgivet, det er ikke alle der "opfylder" minimumskravet for at kunne være i stand til at tænke selvstændigt om en given film. Når en instruktør er nødsaget til at hive slaghammeren ud af værktøjskassen for at hamre pointerne ned i halsen på en, så står det slemt til.