Disney har på det seneste markeret sig i kampen for mere mangfoldighed i filmbranchen. J.J. Abrams har garanteret en homoseksuel “Star Wars”-karakter, og senest blev staten Georgia presset af Disney til at droppe et lovforslag, der skulle gøre det vanskeligere for homoseksuelle at blive gift. Nu luftes tanken så om en LGBT-karakter i Marvels filmunivers.
Se også: J.J. Abrams lover en homoseksuel karakter i “Star Wars”
Det er den ene bror fra instruktør-brødreparret bag aktuelle “Captain America: Civil War”, Joe Russo, der nu åbent taler om mulighederne for en seksuel minoritet i en film fra Marvel Studios.
Russo forklarer, at han anser chancerne for, det sker, er meget store. Han mener, det er en afgørende sag at støtte for Hollywood:
”Det er sørgeligt, at Hollywood halser efter andre industrier så markant. For det første, fordi man skulle tro, at det er en progressiv industri, og for det andet, fordi det er så synlig en industri. Så jeg mener, det er vigtigt, at vi fortsætter med at skubbe på for mere diversitet, fordi så bliver vores historiefortælling mere interessant, mere rig og mere sand,” siger Joe Russo til Collider.
“Captain America: Civil War” kan netop nu opleves i biograferne.
#11 Pistolprinsen 8 år siden
#12 Nagash 8 år siden
#13 Geekalot 8 år siden
#14 Nagash 8 år siden
#15 Geekalot 8 år siden
#16 Nagash 8 år siden