George Clooney og Robert De Niro slår sig sammen i Marc Forsters genindspilning af den franske strømerthriller “36 Quai des Orfevres” fra 2004.
Manuskriptet til den kommende film er skrevet af Dean Georgaris (“Paycheck”, “The Manchurian Candidate”).
Den franske film, som fik den danske titel “Mellem fjender”, har Gerard Depardieu og Daniel Auteuil i hovedrollerne som et par efterforskere ved det parisiske politis hovedkvarter. Politimændene får til opgave at opklare en række røverier mod pengetransporter, og den der løser sagen vil blive belønnet med en forfremmelse.
Optagelserne til den amerikanske version, som får titlen “36”, går i gang i New York senere på året.
#11 filmz-theassociate 17 år siden
#12 mr gaijin 17 år siden