Mangfoldigheds-debatten raser i USA i disse dage. Det er de hvide Oscar-nomineringer, der har rejst diskussionen, men nu breder den sig. Senest er Coen-brødrenes nyeste film, “Hil, Cæsar!”, blevet anklaget for udelukkende at have et hvidt cast. Men den anklage er idiotisk, mener Joel Coen.
Se også: Barack Obama om #OscarsSoWhite: Alle skal have en fair chance
For selv om han mener, at der nok er et større problem med manglende mangfoldighed på film, så giver det ikke mening at pege den enkelte film ud, der ikke i sig selv er mangfoldig:
”Det er en total, absurd misforståelse om, hvordan film bliver lavet ved at pege en enkelt historie ud og sige: ‘Hvorfor er der ikke dit og dat og andre ting?’ Det er en fundamental misforståelse af, hvordan historier bliver skrevet,” siger Joel Coen til The Daily Beast.
Den ene Coen-bror skriver nemlig ikke manuskripter for, at de skal være mangfoldige, men for at de skal blive til gode film:
”Du sætter dig ikke ned og skriver en historie og siger: ‘Jeg vil skrive en historie, der involverer fire sorte, tre jøder og en hund’ Ok? Det er ikke sådan, at historier bliver skrevet. Hvis du ikke forstår det, så forstår du intet om, hvordan historier bliver skrevet, og så forstår du ikke, at spørgsmålet er idiotisk.”
“Hil, Cæsar!” får dansk premiere d. 18. februar.
#1 mr. movie 8 år siden
#2 Stetso-G 8 år siden
Det svarer lidt til at klage over, hvor få ikke-hvide der er med i "Der Untergang".
#3 Noz 8 år siden
Talent > udseende. Da der så tilfældigvis er flere hvide skuespiller vil det ofte betyde at de besidder flest roller, men så længe det er derfor de er valgt til rollerne syntes jeg det er helt fint.
#4 cain 8 år siden
Hvorfor taler de ikke om Asiater og Latinoer?
Totalt uenig
Historisk korrekt > Politisk korrekt. Hver gang.
#5 Stetso-G 8 år siden
Jeg synes, at lige så vel, at kritikken af Ridley Scotts Exodus var berettiget, fordi den havde et overvejende hvidt cast, så er kritikken af Hail Cesar forfejlet.
Vi er enige om, at talent er det vigtigste i en film, og man bør se ud over hudfarve. Jeg har heller ikke noget mod en sort James Bond, Hermione, Spiderman, Johnny Storm osv.
Men sagt på en anden måde: jeg tror ikke castingen til den ovennævnte film er et udslag af et hvidt privilegie, men mere et hensyn til en et ønske om at afspejle tidsbilledet.
Vi vil heller ikke se en hvid Malcom X på film, fordi Fassbender spiller bedre end Marlon Wayans.
#6 thomasdahl79 8 år siden
#7 Hive 8 år siden
Fuldstændigt enig.
Folk, der insisterer på at have en skuespiller med udelukkende fordi han er sort, er ligeså slemme som folk, der insisterer på *ikke* at have en skuespiller med, fordi han er sort...