En af Coen-brødrenes store favoritter er død. Jon Polito medvirkede i film som “Miller’s Crossing”, “Barton Fink” og “The Big Lebowski”, men døde i går som følge af sin kræftsygdom – 65 år gammel.
Se også: Coen-brødrene: “The Big Lebowski 2” kommer aldrig til at ske
Jon Polito var en flittig birolle-skuespiller, der altid satte et afgørende aftryk på selv de mindste roller. Polito havde over 200 roller på sit cv, der foruden flere store filmtitler også bød på tv-roller i serier som “Drabsafdelingen” fra 90’erne samt “Modern Family”.
Polito var desuden en dygtig stemmelægger, som han gav prøver på i DC-animationer som “Batman Beyond” og “Batman: Year One”.
Jon Polito efterlader sig sin mand igennem mange år, Darryl Armbruster.