I forbindelse med den omfattende tegneseriemesse Comic-Con blev en særlig teaser-plakat afsløret til filmen “Kick-Ass”, der bygger over Mark Millars ultravoldelige tegneserie.
Plakaten, der er tegnet af tegneseriens illustrator John Romita Jr., kan ses online i filmens galleri.
Matthew Vaugh står for instruktionen på filmen, der har Aaron Johnson i hovedrollen som den unge high school-nørd Dave Lizewski, der forsøger sig som superhelt, selvom han ingen særlige kræfter eller atletiske evner har. Situationen ændrer sig dog, da han render ind i en gruppe virkelige skurke med ligeså virkelige våben.
På rollelisten finder man desuden Nicolas Cage, Lyndsy Fonseca, Mark Strong, Christopher Mintz-Plasse og Chloe Moretz.
“Kick-Ass” har endnu ikke fået fastsat en premieredato.
#1 Hr_sol 15 år siden
#2 Chrisenry 15 år siden