Den fallerede, tidligere teenagestjerne Corey Haim ser ud til at kæmpe sig tilbage til filmverdenen. Senest havde han en gæsteoptræden i fortsættelsen på “The Lost Boys”, og nu har han scoret sig en rolle i Lakeshore Entertainments “Crank 2: High Voltage”.

I hovedrollen finder man atter Jason Statham som lejemorderen Chev Chelios, der denne gang har fået erstattet sit næsten unedbrydelige hjerte med et batteridrevent et af slagsen, der kræver faste elektriske stød for at fungere.

Optagelserne til filmen er allerede i fuld gang i Los Angeles, og hos TheSuperficial.com kan man finde de første billeder af Haim i sin lurvede rolle i en scene, hvor han får en omgang tæsk af en sparsomt klædt Amy Smart, som er tilbage som Chelios’ kæreste.

Smart ser desuden også ud til at lave endnu en opsigtsvækkende sexscene i den nye film, da man ligeledes hos WorstPreviews.com kan finde billeder med den topløse skuespillerinde under optagelserne.

Mark Neveldine og Brian Taylor, som også stod bag den første film, står både for manuskript og instruktion på efterfølgeren, der trods den noget hårde afslutning på den første film fortsætter direkte fra, hvor originalfilmen slap.

På rollelisten finder man desuden Clifton Collins Jr, Bai Ling, Dwight Yoakam og Efren Ramirez.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Dragon_Claw 16 år siden

Smart ser desuden også ud til at lave endnu en opsigtsvækkende sexscene i den nye film, da man ligeledes hos WorstPreviews.com kan finde billeder med den topløse skuespillerinde under optagelserne.

Bedre reklame får den film sku´ ikke.
Tony Montana: All I got in this world is my word and my balls. And I don't break 'em for nobody!
Gravatar

#2 filmz-UltimateW 16 år siden

og hvem kan have noget imod hun er topløs ?

Skriv ny kommentar: