Thure Munkholm, programansvarlig på CPH PIX, er død. Han blev 36 år.

Se også: Filmz TV til CPH PIX 2012 #1: Bag om Danmarks største filmfestival

De seneste seks år har Thure Munkholm været ansvarlig for programmet på Københavns filmfestival CPH PIX, hvor hans enorme viden og passion for især de mere smalle og eksperimenterende film strålede igennem i de årlige programmer.

Inden CPH PIX var han programlægger på dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX i tre år, og fra 2003 til 2007 var han chefredaktør på Filmmagasinet Mifune, inden det fusionerede med Filmmagasinet Ekko.

Thure Munkholm, der var var cand.mag. i litteraturvidenskab, moderne kultur og kulturformidling på Københavns Universitet, var en ildsjæl, der kæmpede for at råbe de små film op i et landskab befolket af Hollywood-giganter.

Inspirationen til CPH PIX blev hentet på udenlandske filmfestivaler, hvor der ofte blev veget uden om hovedprogrammet og i stedet dykket ned i de mere aparte og eksperimenterende afkroge.

Thure Munkholm nåede at sætte sit sidste aftryk på CPH PIX-festivalen, der løber af stablen i næste måned.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#11 søren80 9 år siden

Sammen med Mads B. Mikkelsen er han jo så klart en af de vigtigste personer for dansk filmkultur i indland og udland. Det er et helt ufatteligt tab for filmkunstens formidling i Danmark, at Munkholm ikke længere er her. CPH:PIX finder ikke en oplagt erstatning for ham. Der er uden tvivl sorg i familien og blandt venner, men der burde også være det i den danske filmbranche.

Skriv ny kommentar: