Den danske IMAX-premiere på fem Christopher Nolan-film er en biograf-begivenhed af de sjældne – normalt siger Nolan nej.

Da CinemaxX-kæden i 2015 åbnede den første IMAX-biografsal i Danmark, var det første og største ønske fra filmchef Rikart Købke at vise Christopher Nolans tidligere film i IMAX – som de var tiltænkt det fra begyndelsen.

Svaret fra Warner Bros. og dermed også Christopher Nolan var nej. Og det har det været hver eneste gang igennem de seneste fem år:

”Vi har spurgt flere gange om året, siden vi åbnede, men har fået nej. Nu siger han ja for at hjælpe biograferne, der står hans hjerte nær,” siger Rikart Købke til Filmz.

Således har Christopher Nolan personligt insisteret på, at IMAX-biografer må give repremiere på hans film i en tid, hvor biograferne er pressede som konsekvens af coronakrisen.

Derfor er det efter accept fra Nolan, at CinemaxX fra i dag kan kickstarte en Christopher Nolan-kavalkade i IMAX frem til én uge før premieren på “Tenet”:

”Christopher Nolan er med til at bestemme alting selv, så han har personligt sagt ja til det,” siger Købke.

Stjerne-instruktøren har da også kæmpet for at fastholde juli-premieren på “Tenet” (16. juli), da den kan medvirke til at få publikum tilbage i biograferne med det samme.

Læs også ‘IMDb-top: Den bedste film fra hvert årti – 2 instruktører har 2 film på listen‘.

“Interstellar” starter Nolan-kavalkaden i dag, mens “Inception” følger efter i morgen, den 9. juni.

Fra den 25. juni kan hele “Dark Knight”-trilogien genopleves for første gang nogensinde i IMAX i Danmark.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 Johnny42 4 år siden

Sådan, god stil.
Gravatar

#2 [ikke godkendt bruger] 4 år siden

[Denne bruger afventer at blive godkendt til at deltage i diskussionen.]
"I love the smell of napalm in the morning..."
Gravatar

#3 [ikke godkendt bruger] 4 år siden

[Denne bruger afventer at blive godkendt til at deltage i diskussionen.]
"I love the smell of napalm in the morning..."

Skriv ny kommentar: