Nordisk Film Biografer kommenterer nu på beslutningen om at byde Netflix inden for i biografen.

Fra torsdag d. 4. oktober kan man indløse biografbillet til Netflix-filmen “22 July” i Palads-biografen i København.

Det er aldrig sket tidligere, at en Netflix Original får ordinær dansk biograf-premiere. Og Christian Rønnow-Hansen, der er filmchef i Nordisk Film Biografer, ser da heller intet problem i at invitere Netflix indenfor:

”Vi har cirka fire-fem film om året efter denne model. Om filmen så bliver vist på HBO, DR, Netflix, iTunes eller et andet sted efterfølgende er hip som hap. Netflix er i vores optik lige så god som de andre,” siger Christian Rønnow-Hansen til Filmz.

Biograferne protesterede ellers så sent som i sidste måned over, at filmfestivalen i Venedig uddelte hovedprisen til en Netflix-film – læs om det her.

“22 July” får global Netflix-premiere d. 10. oktober.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: