Den danske film Pigen med nålen, der handler om seriemorderen Dagmar Overby, er blevet godt modtaget i udlandet, siden den havde premiere på Cannes Film Festival i sommer. Succesen er så stor, at filmen nu er blandt de sidste 15 film, der har en potentiel chance for en Oscar-nominering.
Pigen med nålen fortæller historien om den unge fabriksarbejder Karoline, som kæmper for at overleve i København lige efter 1. Verdenskrig. Da hun bliver arbejdsløs, forladt og gravid, møder hun Dagmar, en karismatisk kvinde, der driver et undergrundsadoptionsbureau. Her hjælper hun mødre med at finde plejefamilier til deres uønskede børn. Uden andre muligheder påtager Karoline sig rollen som amme, og der opstår en stærk forbindelse mellem de to kvinder. Men Karolines verden falder sammen, da den chokerende sandhed om Dagmar går op for hende…
Filmen er nu blandt 14 andre værker i kampen om en mulig Oscar-nominering ved årets Oscar-uddeling, hvor Conan O’Brien er vært.
De 14 andre film, der også er i spil, er:
- Brasilien: “I’m Still Here”
- Canada: “Universal Language”
- Tjekkiet: “Waves”
- Frankrig: “Emilia Pérez”
- Tyskland: “The Seed of the Sacred Fig”
- Island: “Touch”
- Irland: “Kneecap”
- Italien: “Vermiglio”
- Letland: “Flow”
- Norge: “Armand”
- Palæstina: “From Ground Zero”
- Senegal: “Dahomey”
- Thailand: “How to Make Millions before Grandma Dies”
- England: “Santosh”
Derudover er Pigen med nålen nomineret ved årets European Film Festival i to kategorier: Vic Carmen Sonne og Trine Dyrholm er begge nomineret som bedste kvindelige skuespiller, og filmen er også nomineret for bedste manuskript.
Om Pigen med nålen bliver Oscar-nomineret, afsløres d.17. januar 2025. Prisuddelingen bliver afholdt d.2 marts 2025.
Pigen med nålen får danske premiere d.23. januar 2025.