En af de kritikermæssigt mest udskældte film i 2010 – “Sex and the City 2” – tages nu i forsvar af den danske filminstruktør Kathrine Windfeld, der senest var biografaktuel med Iben Hjejle-filmen “Flugten”.

Windfeld fortæller til Politiken.dk, at “Sex and the City 2” taler på vegne af kvinder i 40-års alderen.

”‘Sex and the City 2’ er stadig banebrydende i sit eget glimmerunivers. Jeg er på, når jeg ser den. Og det er jeg, fordi jeg er sammen med de her piger, som jeg har ‘kendt’ rigtig længe, og fordi de rent faktisk taler om de ting, jeg også taler med mine veninder om…” siger hun.

Se også: Anmelderne om “Sex and the City 2″: Plat og krampagtig.

På trods af at hun betegner filmen som ”feminisme ultralight”, siger Windfeld, at filmen tager fat om nogle af de problemstillinger, som modne kvinder må døje med – bl.a. de seksuelle:

”… Mr. Big, som hun har gået og sukket efter, ligger nu bare på sofaen og ser tv og gider ikke sex. Normalt hedder det jo, at kvinderne har hovedpine og ikke gider det seksuelle. Så det er sjovt og vigtigt at se det gå den anden vej,” mener instruktøren, der peger på, at selvom filmen mangler dybde og nuancer, er den vigtig, idet den tager fat om de fire sværeste ting i et kvindeliv: ”alderdom, karriere, moderskab og overgangen fra at være single til at være gift.”

Se også: ”Sex and the City”-fans ignorerer anmelderne og strømmer i biffen.



Vis kommentarer (19)
Gravatar

#11 Nicki52 14 år siden

Altså, filmen var ikke det værste jeg havde set. Jeg blev underholdt, kedede mig, underholdt, kedede mig og til slut lidt spænding. Men der flotte location og god musik med, så den sneg sig helt op på et tre tal. Det var faktisk stor bonus at Liza Minelli var med.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#12 peterDK 14 år siden

Lad nu bare tøserne glemme deres egen kedelige dagligdag og bytte den ud med en aften i fin galla tøj, bundløs og farverige cocktails.
Gravatar

#13 Nicki52 14 år siden

peterDK (12) skrev:
fin galla tøj, bundløs og farverige cocktails.

Det stemmer jeg for!
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#14 dyg 14 år siden

Da jeg så "Dansk instruktør" troede jeg, at der var tale om gi-jones.
"Og hvem vil ikke gerne guffe Klaus Kinski??" - evermind
Gravatar

#15 filmz-ab 14 år siden

jeg tror sq ikke filmen tager fat om nogle problemstillinger, som modne kvinder døjer med - sex and the city er blot en "ældre" udgave af New Moon, og den tager om nogen fat om nosserne på,,,øhh jeg mente fat om promlemstillingerne, som modne sjæle døjer med..Ja, right.
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
Gravatar

#16 natterjack 14 år siden

Jeg har ikke set filmene, men hader folk herinde tv-serien lige så meget? Jeg er ikke ligefrem i dens målgruppe (mand, 24 år), men jeg har nu alligevel stornydt de afsnit, jeg har set.
Gravatar

#17 filmz-loke76 14 år siden

danske instruktører har de sidste mange år ca holdt samme niveau som sex and the bleh, så passer nok meget godt
That´s what I like about them highschool girls man. I get older, they stay the same age.
Gravatar

#18 filmz-Claudius 14 år siden

Så har SATC2 indtjent sit budget...

Kathrine Windfelds forsvar giver jeg ikke meget for. Nu er det generelt forkert, at nedsable et argument på grund af urelateret baggrund, men eftersom Windfeld udtaler sig i artiklen under overskriften "Instruktør: »Sex and the City er stadig banebrydende«", så har hun dermed brugt sin titel som argument for relevansen af hendes udtalelser. Jeg så "Flugten" i biffen sidste år og var noget skuffet over, at hun fik så lidt ud af en så grundlæggende spændende historie.

Derfor har Windfeld selvfølgelig stadig indiskutabelt ret til sin holdning, men når den kvalificeres med stemplet "instruktør", så vil jeg godt lige pille det mærkat af igen. Hun har i den forbindelse i hvert fald ikke imponeret mig i en grad, der kvalificerer.
http://www.newsweek.com/2010/04/30/why-i-hate-3-d-and-you-should-too.html
Gravatar

#19 Monkeyking 14 år siden

Claudius (18) skrev:
Så har SATC2 indtjent sit budget...

Kathrine Windfelds forsvar giver jeg ikke meget for. Nu er det generelt forkert, at nedsable et argument på grund af urelateret baggrund, men eftersom Windfeld udtaler sig i artiklen under overskriften "Instruktør: »Sex and the City er stadig banebrydende«", så har hun dermed brugt sin titel som argument for relevansen af hendes udtalelser. Jeg så "Flugten" i biffen sidste år og var noget skuffet over, at hun fik så lidt ud af en så grundlæggende spændende historie.

Derfor har Windfeld selvfølgelig stadig indiskutabelt ret til sin holdning, men når den kvalificeres med stemplet "instruktør", så vil jeg godt lige pille det mærkat af igen. Hun har i den forbindelse i hvert fald ikke imponeret mig i en grad, der kvalificerer.


Tak :-D
"You don't need to put your P in a V right now." "No, I need to B my L on someone's T's."

Skriv ny kommentar: