I de sidste par uger har ca. 160 mennesker ligget i telt foran Imperial i København og ventet på at forsalget til “Kongen Vender Tilbage” skal begynde.
Dette har vist sig at blive en dyr fornøjelse for kø-liggerne, som må se frem til at betale tre gange så meget for en billet til den ventede film. Dette sker eftersom Nordisk Film har besluttet, at premieren i Imperial skal laves til en marathonforestilling, så hvis Tolkien-fans vil ind og se filmen på premieredagen, er de nødsaget til at købe billet til alle tre “Ringenes Herre”-film.
Nordisk Film gav kø-liggerne skriftlig besked herom for 14 dage siden, men de mange fans føler sig snydt og har derfor afleveret en underskriftsindsamling til forbrugerombudsmanden.
Administrerende direktør for Nordisk Film Biograferne, John Tønnes, siger: ”Vi gav kø-liggerne skriftligt besked 16. november, så alle, der er kommet efter den dato ved, hvad de har ligget i kø til… Det er kun i Imperial, det forholder sig sådan, og kø-liggerne har andre valgmuligheder for at se “Kongen Vender Tilbage” i Palads og alle andre af vore biografer.”
Tønnes understreger, at der kun er tale om den ene forestilling i Imperial, og at “Kongen vender tilbage” vil gå i biografen frem til februar. Forsalget starter i morgen, d. 1. december.
#21 filmz-Retep 20 år siden
Filmen er vel stadig den samme?
som jeg ser det skulle nordisk film give folk mulighed for at bestille billetter over nettet - det virker ret sadistisk på mig at lade de stakler ligge ude i kulden og fryse.
#22 filmz-Kadann 20 år siden
Nordisk Film tvinger dem jo ikke just til det? Det er jo bare en flok misforståede nørder, som har importeret lidt amerikansk galskab til danmark.. hvis jeg var direktør for Nordisk Film, ville jeg lade bastarderne stå ude i kulden, og sælge alle billetter over nettet, en time før de åbnede billetlugerne..
Det er sgu for dumt at ligge i kø bare for at få en biografbillet.
#23 filmz-Fjolle 20 år siden
#24 McPeter 20 år siden
Kan f.eks. SLET ikke følge hvad #17 skriver... Ikke råd til at købe maraton-billet istedet for normal-billet når man har rundt til at krydre røv foran Imperial i 2 uger?! Den hopper jeg altså ikke på! Og så er det da fløjtende ligemeget om de skal købe 7, 15 eller 100 billetter... Tvivler stærkt på at de forreste i køen havde tænkt sig at købe 100 billetter og forære dem til deres 7. bedste venner... Mit bud er snarere at de ikke har betalt en rød øre for at komme til premieren, men derimod (måske?) har tjent lidt på det istedet.
Iøvrigt synes jeg det er et overdrevet morsomt indlæg #22 har skrevet! God humor! :-) '...ville jeg lade bastarderne stå ude i kulden...'
Når det er sagt, så ville jeg nu ellers mægtigt gerne selv med til premieren - ikke nok til at ligge i kø i 2 uger, men alligevel... Og jeg ville absolut ikke ha noget imod at det blev et maraton istedet! Så er man ligesom i hopla! :-) Det er da rigtigt nok at man godt kunne vente med det til den kommer på DVD, men hvis man nu engang er i den berygtede kø - så er man vel også enten mere end almindelig fan eller mere end almindelig dum... :-)
OK, et Extended Edition-maraton ville nok have været at foretrække - så meget vil jeg da strække mig til at sige! :-)