Der er ikke længe til, at David Finchers næste thriller “Kvinden der forsvandt” får premiere. I den forbindelse er instruktøren vanen tro taget på pressetur for at promovere sit mørke drama, og forleden kunne han afsløre, at han fortryder sit arbejde på filmen ”The Game”.
Se også: David Fincher skal lave tv-serie med legendarisk krimiforfatter
”Set i bakspejlet havde min kone ret. Vi fik aldrig rigtig styr på filmens tredje akt, og det var min skyld, fordi jeg troede, at så længe jeg bare trykkede speederen i bund, ville filmen være befriende og morsom,” udtalte han.
Det er ikke første gang, at David Fincher afskriver en af sine film. Da han debuterede med det tredje kapitel om de dødelige rumvæsner i “Alien 3” tilbage i 1992 var han i konstant kamp med producerne, og filmen blev aldrig, som han ønskede sig.
Forhåbentlig får vi David Finchers bedste side at se, når “Kvinden der forsvandt” får premiere den 23. oktober.
#21 Nagash 10 år siden
Jeg ser det dog ikke som her og nu. Har haft holdningen siden jeg fik DVD-boksen i 2000-01 stykker, hvor jeg genså dem alle. Men som jeg sagde, så ligger 1'eren dog lige i røven.
Det er dog vigtigt at pointere, at vi taler om den forlængede udgave af 3'eren. Biografudgaven er slet ikke så god.
#22 Den fede 10 år siden
Alright. Jeg tror, jeg vil give den forlængede udgave af 3'eren en helhjertet chance snart. Føler, det er for længe siden. Hvordan rangerer du de alternative udgaver af de andre film vs. biografudgaverne?
#23 Nagash 10 år siden
2'eren er dog bedst i den forlængede udgave. Der er mere action :)