Det bliver David Goyer, der kommer til at stå for instruktionen, når 20th Century Fox og Marvel Studios går i gang med optagelserne til “Magneto”, deres lovede “X-Men” spinoff-film, der fokuserer på skurken, der i den originale trilogi blev spillet af Ian McKellen.

Planerne omkring denne spinoff-film har været undervejs siden 2004, hvor filmselskabet stadig arbejdede på at udvikle “X-Men: The Last Stand”.

“Magneto” bliver den anden spinoff-film, der vil gå i produktion. Den første er “Wolverine”, der er skrevet af David Benioff og skal have Hugh Jackman tilbage i rollen som mutanten Logan med stålkløerne. Fox og Marvel forventes at finde en instruktør snarligst til det projekt.

Goyer, der før har arbejdet som manuskriptforfatter på tegneseriefilmatiseringerne “Blade” og “Batman Begins”, skal desuden stå for at udvikle manuskriptet til “Magneto”, der er begået af Sheldon Turner.

“Magneto” vil fungere som en forhistorie, der fokuserer på Magnetos unge år som jøden Erik Lensherr, og hvordan han knyttes til den unge Charles Xavier efter krigen, da de begge besidder utrolige og mystiske kræfter. Deres forskellige opfattelser af menneskeheden gør dem dog snart til bitre fjender.



Vis kommentarer (37)
Gravatar

#1 Patriarch 17 år siden

Har der spillede den unge Lecter ville være et fremragende valg til at spille en ung McKellen - bedre end som Hopkins.
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#2 filmz-look 17 år siden

kom nu find en instruktør til wolverine og begynd at filme den så en kan få premiere og jeg kan se den
Gravatar

#3 Hive 17 år siden

Interessant valg.
Gravatar

#4 filmz-rasmusg.dk 17 år siden

Der bliver dælme malket ud af superhelte/skurke filmene... det her kunne måske godt gå hen og blive en god historie, isæt hvis den får et dystert præg af Erik Lensherrs tid i KZ-lejrene...
Gravatar

#5 moulder666 17 år siden

Tror Wolverine-spinoffet bliver den eneste i den lange række af superheltefilm, jeg gider se...Magneto og Storm har aldrig sagt mig så meget!

Skulle der også laves en over Cyclops, eller var det kun de tre?
Min kritik er 100 procent berettiget i enhver redaktionel sammenhæng, og hvis du ikke kan se problemet, er du i benægtelse.

Gravatar

#6 filmz-slackerbitch 17 år siden

...han er altså ikke signed som instruktør. Han er involveret til at udvikle på projektet pt..
OMG!
Gravatar

#7 filmz-look 17 år siden

#5 håber ikke at de laver en spinoff med storm. hun er jo for plat. især når storm spilles af spaden halle berry mus

wolverine og magneto er interessant. kunne være fedt at se juggernaut og colussos
Gravatar

#8 moulder666 17 år siden

#7 De eneste jeg kan huske der var seriøs overvejelse omkring (uover X-men 4-1643) var netop spinoff af Magneto, Storm og Wolverine...aner dog ikke om der er andre mulige....
Min kritik er 100 procent berettiget i enhver redaktionel sammenhæng, og hvis du ikke kan se problemet, er du i benægtelse.

Gravatar

#9 filmz-look 17 år siden

#8 nej jeg mente juggernaut og colussos i wolverine spinoff filmen som jeg ikke håber bliver en mini 50 minutters film eller noget i den stil.

magneto og wolverine er godt nok. storm er ikke en spinoff film værdig. det beviser elektra vist rimeligt godt synes jeg
Gravatar

#10 moulder666 17 år siden

ah, jep - Colossus i Wolverine-spinoffet ville ikke være ringe...Juggernaut kan jeg dog godt leve uden...synes han er en anelse plat! :-)
Min kritik er 100 procent berettiget i enhver redaktionel sammenhæng, og hvis du ikke kan se problemet, er du i benægtelse.

Skriv ny kommentar: