Det bliver David Goyer, der kommer til at stå for instruktionen, når 20th Century Fox og Marvel Studios går i gang med optagelserne til “Magneto”, deres lovede “X-Men” spinoff-film, der fokuserer på skurken, der i den originale trilogi blev spillet af Ian McKellen.
Planerne omkring denne spinoff-film har været undervejs siden 2004, hvor filmselskabet stadig arbejdede på at udvikle “X-Men: The Last Stand”.
“Magneto” bliver den anden spinoff-film, der vil gå i produktion. Den første er “Wolverine”, der er skrevet af David Benioff og skal have Hugh Jackman tilbage i rollen som mutanten Logan med stålkløerne. Fox og Marvel forventes at finde en instruktør snarligst til det projekt.
Goyer, der før har arbejdet som manuskriptforfatter på tegneseriefilmatiseringerne “Blade” og “Batman Begins”, skal desuden stå for at udvikle manuskriptet til “Magneto”, der er begået af Sheldon Turner.
“Magneto” vil fungere som en forhistorie, der fokuserer på Magnetos unge år som jøden Erik Lensherr, og hvordan han knyttes til den unge Charles Xavier efter krigen, da de begge besidder utrolige og mystiske kræfter. Deres forskellige opfattelser af menneskeheden gør dem dog snart til bitre fjender.
#21 filmz-daneimp 17 år siden
Trailermusik forum: www.trailertracks.net
#22 filmz-look 17 år siden
#23 Hive 17 år siden
Jeg så faktisk alle 3 X-film her i weekenden, og må sige at X3 altså faktisk er ganske fin som søndagsunderholdning... dejligt meget god action og fede special effects. Man skal bare ikke tænke alt for meget over den...
Men helt ærligt, det er altså heller ikke fordi, at de to første film i serien er perfekte. Der er også en del at komme efter i dem, hvis man kigger efter.
#24 filmz-look 17 år siden
#25 Hive 17 år siden
X2 var i en klasse for sig. Men helt ærligt, så synes jeg ikke at den første ligefrem var noget mesterværk... misforstå mig ej, jeg kan rigtigt godt lide den - og den var på daværende tidspunkt den bedste superheltefilm jeg havde set - men den lider lidt under dens lave budget, og at den skal introducere en del.
#26 rockysds 17 år siden
Anyways... Bring on more Magneto!
#27 filmz-look 17 år siden
#28 Hive 17 år siden
Ah... at påstå det var var den første superheltefilm overhovedet er godt nok at stramme den... hvis jeg ikke husker meget forkert var der på daværende tidspunkt lavet 4 Superman film, 3 Batman film, 1 Captain America film, 1 Punisher film, adskillige Hulk film, 1 Blade film - for lige at nævne dem, jeg kan huske...
Og ja, jeg har set andre superheltefilm hvor nr. 1 i serien var bedre end X1: Spider-Man og Batman Begins. Men du skal jo heller ikke kun sammenligne med andre superheltefilm, men også med andre film generelt. Og selvom X1 da er en solid actionfilm er den altså heller ikke ligefrem noget mesterværk.
Jeg tror dog også at en grund til X-filmenes succes er, at deres materiale har været meget bedre end andre superheltefilms. Karakterene, baggrundshistorierne, konflikterne, temaerne og fjenderne er efter min ydmyge mening langt mere interessante i X-Men end i f.eks. Daredevil og Hulk.
#29 filmz-look 17 år siden
de første superman film og batman film "tæller" ikke da de er alt for gamle synes jeg. jeg var ikke klar over at captain amerika var filmatiseret.
punisher filmen kom efter X1. den nye. den gamle er fra 89 tror jeg. blade et kom før X1.
#30 Hive 17 år siden
Så film der er ældre end 5 år gamle tæller ikke? :)
Captain America og Punisher er billige crapfilm fra slutningen af 80erne eller starten af 90erne. Hulk filmene tror jeg er tv film fra 80erne, og er mindst ligeså ringe. Men de eksisterer.