Wonder Woman, Harley Quinn og Aquaman medvirker også i “LEGO Filmen 2”.
Batman er med på plakaten, men også DC-vennerne Wonder Woman, Harley Quinn og Aquaman medvirker i “The LEGO Movie 2”. Og det med de originale DCEU-stemmer.
Gal Gadot lægger således “LEGO”-stemme til Wonder Woman, Margot Robbie er Harley Quinn, ligesom Jason Momoa er Aquaman, skriver Flickering Myth.
Gadot tager til næste år selv hovedrollen som Wonder Woman i “Wonder Woman 1984”, ligesom Margot Robbie vender retur som Harley Quinn i “Birds of Prey” – også i 2020.
Endelig har Jason Momoa aktuelt historisk stor DCEU-succes med “Aquaman” – læs om det her.
“The LEGO Movie 2: The Second Part” får dansk premiere d. 7. februar.