Med et imponerende globalt billetsalg er “Aquaman” nu største film i DCEU.
DC Extended Universe, der begyndte i 2013 med “Man of Steel”, har aldrig for alvor knækket koden til et billetsalg i størrelse med Marvel-konkurrentens MCU.
Det ændrer sig nu med “Aquaman“, der runder et billetsalg på 940 millioner dollars og snart er den første DCEU-film, som krydser grænsen på en milliard dollars.
Succesen skyldes dog ikke opbakning fra hjemlandet USA, hvor “Aquaman” kun er undergået af floppet “Justice League”.
Amerikanerne foretrækker derimod “Wonder Woman” og “Batman v Superman”, når det kommer til DCEU.
Globalt er “Aquaman” dog et hit, hvilket betyder, at James Wans DC-debut snupper førstepladsen fra “Batman v Superman”, der endte på 873 millioner dollars.