For omkring 2 år siden håbede man på at omkring 2000 biografer i USA, ville have konverteret til digitale lærreder i deres bigrafer, således at George Lucas’ næste Star Wars film, Episode II – Attack of the Clones, kunne introduceres heri.
Desværre ser det skidt ud, da der i øjeblikket kun er omkring 20 biografer med den nye teknologi i USA. Der er mange grunde til at filmindustrien og filmfremvisnings industrien ikke rigtig turde at tage skridtet, og en af dem er bl.a at der stadig ikke er en standard teknologi for det digitale biograf system. Der er også bekymring om at en tidlig version af det digitale biografsystem hurtigt vil blive forældet.