Paramount Home udgiver 26. september nye Special Collector’s Edition udgaver af Stephen King filmene “The Dead Zone” og “Pet Sematary”.
De nye udgaver indeholder et anamorphic widescreen transfer og Dolby Digital 5.1 og 2.0 Surround lydspor.
Ydermere kommer der en ny Stephen King boks, hvor de nye udgaver også indgår, sammen med filmene “Silver Bullet” og “Graveyard Shift”, der begge udkommer 8. august.
“The Dead Zone: Special Collector’s Edition” indeholder featuretterne “Memories from ‘The Dead Zone'”, der fortæller hvordan David Cronenberg omsatte Kings roman til film, mens “The Look of ‘The Dead Zone'” tager et kig på lokationer, fotografering og kostumer til filmen. Featuretten “Visions from ‘The Dead Zone'” viser hvordan Cronenberg skabte Johnny Smiths syner af fremtiden, og der sluttes af med featuretten “The Politics of ‘The Dead Zone'”.
“Pet Sematary: Special Collector’s Edition” vil indeholde et kommentarspor med filmens instruktør Mary Lambert, mens featuretten “Stephen King Territory” forklarer romanens oprindelse og King viser rundt i kulisserne. “The Characters Featurette” viser filmens skuespillerbesætning og hvilke roller de spiller, og der sluttes af med en “The Making of the Film” featurette.
Hos DVDActive er det muligt at se covers til de to special editions, samt af Stephen King boksen.
#1 Hal60 18 år siden
Men heldigvis var det ikke således... Det er da bestemt nogle udgivelser jeg vil se frem til; Pet Sematary er herlig.
#2 filmz-Kadann 18 år siden
#3 chandler75 18 år siden
#4 filmz-yoshimura 18 år siden
#5 filmz-fidomuh 18 år siden
Hvorfor ikke bare bruge "Pet Cemetary" ? :D
Ved godt det er den original titel og blabla, men stadig.. Weird :D
#6 Hal60 18 år siden
#5 Fordi at den såkaldte dyrekirkegård, i filmen, er lavet af børn (som muligvis har været ordblinde?).