Mange klinger sig stadig til Henry Cavill, mens andre er blevet varme på David Corenswet – men Ben Affleck fortjener at blive en del af debatten.
Christopher Reeve. Henry Cavill. Måske en nostalgisk stemme på Brandon Routh. Samtalen om “den bedste Superman” plejer at køre i ring.
Men lad os lige smide en mand mere ind i ringen: Ben Affleck.
Ikke i kappe. Ikke med laserøjne. Men i Hollywoodland. Og det er faktisk her, det bliver interessant.
Hollywoodland fra 2006 handler om George Reeves, manden der spillede Superman i 50’ernes tv-serie Adventures of Superman. Han blev fundet død i 1959. Officielt lød konklusionen af det var selvmord. Uofficielt? Hollywood-rygter, konspirationsteorier og folk, der nægtede at købe forklaringen.
Filmen hopper mellem en privatdetektivs efterforskning og Reeves’ liv før dødsfaldet. Og midt i det hele står Affleck – med perfekt sideskilning og et smil, der langsomt krakelerer.
For Reeves var elsket som Superman. Men han sad også fast i rollen. Ingen tog ham rigtigt seriøst som andet end manden i blå strømpebukser.
Og det spiller Affleck virkelig godt.
Superhelt med meta-lag
Vi glemmer tit, at Affleck har haft en ret solid superhelte-karriere. Han har været Daredevil. Han har været Batman. Og i Hollywoodland spiller han… Superman.
Eller rettere: han spiller manden, der blev spist af Superman.
Det er ikke den klassiske “jeg redder verden”-fortolkning. Det er mere “jeg kan ikke slippe ud af det her kostume”-versionen. Superman som karrierefælde. Superman som identitetskrise.
Det er faktisk ret meta, når man tænker over det. Affleck har selv været igennem offentlige op- og nedture, og her spiller han en mand, der kæmper med berømmelse og forventninger.
Og han gør det så godt, at han vandt en ret tung pris i Venedig for rollen.
Reeve var ikonisk. Cavill var fysisk overbevisende. Affleck var menneskelig.
Hollywoodland er ikke en superheltefilm. Den er mere noir-drama med Hollywood-glamour og melankoli. Men Affleck giver måske den mest nuancerede version af Superman-myten, netop fordi han viser, hvad der sker, når helten går hjem og tager kappen af.
Ingen slowmotion-flyveture. Ingen CGI-eksplosioner. Bare en mand, der prøver at finde ud af, hvem han er, når alle andre kun ser et S på brystet.
Debatten om den bedste Superman handler tit om muskler og nostalgi. Afflecks bud handler om ego, usikkerhed og berømmelsens bagside.
Det er måske ikke den mest oplagte kandidat. Men det er den, man ikke lige kan ryste af sig igen.
Hollywoodland er spækket med scener der bakker op om vores påstand om at Affleck er den bedste Superman nogensinde. Bare tag scenem med pistolen for eksempel, som du kan se her:
