Matt Damon mener, at Netflix i stigende grad former filmfortælling efter seere, der sidder med mobilen i hånden – og det kan få konsekvenser for, hvordan historier bliver fortalt på lærredet.
Under et nyligt besøg i podcasten The Joe Rogan Experience satte Matt Damon og Ben Affleck ord på, hvordan streaming har ændret spillereglerne for moderne filmproduktion. Anledningen var promoveringen af deres nye Netflix-film The Rip, som de både medvirker i og har produceret gennem selskabet Artists Equity.
Ifølge Matt Damon er forskellen på biografoplevelsen og hjemmevisning blevet så markant, at den nu direkte påvirker, hvordan film bliver skruet sammen. I biografen møder publikum op på et fast tidspunkt og deler oplevelsen i fællesskab, mens opmærksomheden derhjemme ofte er splittet mellem børn, hunde – og ikke mindst smartphones.
Den ændrede seeradfærd har ifølge Damon ført til konkrete ønsker fra Netflix’ side. Hvor actionfilm traditionelt bygges op omkring tre store sekvenser, kulminerende i en dyr finale, efterspørger streameren nu et stort set piece allerede inden for de første fem minutter. Formålet er at fastholde seeren fra start.
“Tre eller fire gange”
Endnu mere opsigtsvækkende er ønsket om, at filmens plot gentages “tre eller fire gange i dialogen”, fordi mange seere sidder med blikket rettet mod mobilen undervejs. Damon kalder udviklingen bekymrende og advarer om, at den kan komme til at indskrænke den kreative fortælleform.
Ben Affleck var enig i problemstillingen, men pegede samtidig på, at der findes undtagelser. Han fremhævede serien Adolescence som et eksempel på, at man stadig kan skabe stærkt indhold uden at tage hensyn til konstant distraherede seere – og stadig få succes.
Affleck understregede desuden, at streaming ikke udgør en eksistentiel trussel mod biografen. Publikum vil fortsat opsøge den store lærredsoplevelse, netop fordi den tilbyder noget, hjemmet ikke kan: fokus, fordybelse og fællesskab. Som han formulerede det, vil folk stadig tage i biografen for at se store film som The Odyssey.
På nettet har mange hæftet sig ved Matt Damons og Ben Afflecks udtalelser, fordi de giver en mulig forklaring på en undren, som længe har præget mange seere i forhold til Netflix-produktioner. Nemlig hvorfor en del af tjenestens film og serier ofte opleves som relativt svagt skrevet.
Kritikken går især på dialogen. Mange peger på, at karakterer i Netflix-produktioner sjældent taler, som mennesker gør i virkeligheden, og at replikkerne ofte serverer åbenlyse pointer, som publikum allerede har forstået. I stedet for at lade historien udfolde sig gennem handling og undertekst, bliver plottet forklaret direkte i dialogen – nogle gange flere gange i træk.
Set i lyset af Damons og Afflecks forklaring giver den kritik pludselig bedre mening. Hvis plottet bevidst skal gentages tre til fire gange for at imødekomme seere, der ser med det ene øje på skærmen og det andet på mobilen, er det måske ikke et spørgsmål om manglende talent, men om strukturelle krav fra streamingmodellen.
Med The Rip har Damon og Affleck i øvrigt presset Netflix til at indføre bonusordninger til filmens crew, hvis filmen klarer sig godt – et brud med streamingtjenestens normale model med faste honorarer.
