Den franske filminstruktør og producer Claude Berri, der sent lørdag efter et slagtilfælde blev indlagt på et parisisk hospital, er død. Han blev 74 år gammel og efterlader sig kone og to børn.
Berri startede karrieren som skuespiller kun 19 år gammel, men efter en række år med små roller i Claude Chabrols film og arbejdsløshed valgte han i stedet en karriere som producer, og det skulle senere vise sig at blive et succesfuldt karrierevalg, hvor han bl.a. kom til at arbejde sammen med instruktører som Roman Polanski, Milos Forman og Pedro Alomodovar.
Det var dog ikke kun i rollen som producer, han excellerede. Berri høstede også stor international anerkendelse som instruktør med filmatiseringerne af Marcel Pagnols “Manon og kilden” og “Kilden i Provence” samt Émile Zolas “Germinal”, der, da den blev udgivet i 1993, var den dyreste franske film, som nogensinde var produceret.
#1 steadi07 15 år siden
Er du gal hvor jeg nød "Manon og Kilden" og "Kilden I Provence", da vi så dem i fransk timerne for et par år siden.
Jeg følte ihvertfald at der var en hel speciel stemning i de to film, som jeg var ret glad for. Lidt samme stemning ala Lost In Translation, hvis jeg ikke husker helt forkert.
Jeg må hellere snuppe dem i Fona næste gang
#2 Spanner 15 år siden
RIP
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem
#3 Highland Park 15 år siden
#4 steadi07 15 år siden
Efter et gensyn kunne det godt ske at Lost In Translation ikke sammenlignes med dem.. Men umiddelbart var det lige det jeg kunne huske:O
#5 9No 15 år siden
#6 Takfornu 15 år siden
Husk på han ikke kun instruerede disse 2 men han også sad i producer-stolen og/eller var med til at skrive flere af de store franske film i 80'erne og 90'erne. Læg der til at han også nød at gå foran kameraet må man sige at han sandelig har været en aktiv herre :)
#7 Highland Park 15 år siden
Men ja, han var afgjort meget aktiv. :)
#8 Takfornu 15 år siden
2 andre som gjorde gjorde stort indtryk den gang ved ikke om de ville i dag var "Et hjerte af Sten" og "Dronning Margot" som virkede meget stærke i sin skildring af følelser og Kærligheden/Tro.
"Manon og kilden" og "Kilden i Provence" er smukke og da du kan lide dem burde du også se "Min Mors Slot" og "Min Fars Store Dag" :)
#9 Highland Park 15 år siden
Tak for tippet Navarre3. Det vil jeg gøre. :)