Den nye trailer til “The Tragedy of Macbeth” viser et af historiens mest centrale plotpunkter — mordet på Kong Duncan.
Én af historiens mest klassiske fortællinger bliver endnu engang filmatiseret, når Joel Coen — der for første gang instruerer uden sin bror, Ethan, ved sin side — bringer historien om Macbeth til live.
Baseret på William Shakespeares teaterstykke af samme navn, følger filmen ridderen Macbeth (Denzel Washington), der af tre hekse får at vide, at han skal være Skotlands næste konge. Macbeths ambitioner støttes af hans kone, Lady Macbeth (Frances McDormand), men efter han på fej vis overtager tronen, fyldes hans liv med tragedie og paranoia.
“The Tragedy of Macbeth” markerer første gang, en Coen-bror både skriver og instruerer et A24-projekt. Det populære produktionsselskab har efterhånden arbejdet sammen med nogle store instruktørnavne — fx Denis Villeneuve (“Enemy”), James Franco (“The Disaster Artist”) og Yorgos Lanthimos (“The Lobster”) —, men Joel Coen er muligvis det hidtil største.
Læs også: “‘The Florida Project’-instruktør er tilbage med den livlige trailer til ‘Red Rocket'”
Sammen med Washington og McDormand kan vi glæde os til at se Harry Melling (“Queens Gambit”), Brendan Gleeson (“In Bruges”), og Corey Hawkins (“Straight Outta Compton”).
“The Tragedy of Macbeth” får premiere på Apple TV+ den 14. januar.