Emilia Clarke afviste hovedrolle i “Fifty Shades of Grey” på grund af sexscene i “Game of Thrones”.

Hun var nøgen i sexscener sammen med Jason Momoa i første sæson af “Game of Thrones” fra 2011.

I første omgang voldtog Momoa i rollen som Khal Drogo den blonde Daenerys Targaryen, der blev spillet af Emilia Clarke – siden havde de gensidig sex.

Disse scener skabte snak og hype om “Game of Thrones” – og særligt om Emilia Clarkes nøgne krop.

Den modtagelse fik direkte indvirkning på Clarkes beslutning om fire år senere at afvise hovedrollen som Anastasia Steele i “Fifty Shades“-trilogien:

”Sidste gang, jeg var nøgen foran et kamera i ‘Game of Thrones’, var længe siden, og alligevel bliver jeg ikke spurgt om andet, fordi jeg er en kvinde. Det er så irriterende, og jeg er træt af det, fordi jeg gjorde det for karakteren – jeg gjorde det ikke, så en eller anden fyr kunne se mine patter. Så da jeg blev spurgt, var min reaktion: ‘Det kan jeg ikke’. Jeg gjorde det meget lidt, og nu er jeg stemplet resten af livet,” siger Clarke til The Hollywood Reporter.

I stedet takkede Dakota Johnson ja til rollen som Anastasia Steele. Johnson har senest medvirket i film som “Bad Times at the El Royale” og den nye “Suspiria”.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: