Marvel er glad for at lægge planer. På filmsiden er vi dækket ind til 2019, hvor “Avengers: Infinity War – Part II” udkommer. Nu lægger de også fremtidsplaner på tv-siden sammen med makkeren Netflix, der allerede har givet os “Daredevil”.

Se også: Marvel annoncerer ni nye film

Netop “Daredevil” er allerede blevet fornyet med en sæson 2, men det er ikke det eneste, vi kan vente os på seriesiden fra Marvel. Ifølge Heroic Hollywood så er der en klar plan for fase 2.

Fase 1 afsluttes med “A.K.A. Jessica Jones”, der får premiere senere i 2015, hvor en tidligere superheltinde genstarter sit liv ved at blive privatdetektiv, og så “Luke Cage” og “Iron Fist” samt anden sæson af “Daredevil”.

I 2017 får vi så “Defenders”, der kickstarter fase 2, som er et superheltehold, der i tegneserierne ledes af Doctor Strange, der kort forinden i 2016 får sin egen film. Derudover indeholder gruppen navne som Hulk, Namor og Silver Surfer.

“Elektra” er sidste sikre del af fase 2, der omhandler den kvindelige ninja Elektra, som fik sin egen film tilbage i 2005 med Jennifer Garner i titelrollen, men som blev lidt af en fiasko.

Ellers meldes Punisher, Blade og Ghost Rider på rygteplan også på vej ind i Marvels serieunivers, men det er endnu usikkert, hvordan de skal flettes ind.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (30)
Gravatar

#1 Lawman 9 år siden

...
Gravatar

#2 Geekalot 9 år siden

Nu begynder folk nok med deres hylen, men jeg finder det relevant og glæder mig nu til de kommer, spænende at se hvad der kommer til at ske i universet :)
Gravatar

#3 arnem 9 år siden

Elektra er altså ikke bekræftet. Der har været nogle castingbånd som kunne tyde på at hun kommer til at være med i DD sæson 2.

A.K.A er fase 1, sammen med DD og de kommende Luke Cage og Iron Fist serier. De slutter med Defenders, der er begyndelsen på fase 2.
Gravatar

#4 Morten Vejlgaard Just 9 år siden

#3 Du har naturligvis ret med A.K.A. Rettet. Kilden her er sikker på Elektra, men link gerne til oplysninger, der siger det modsatte - så bliver vi alle klogere :)
Gravatar

#5 Nagash 9 år siden

Nyheden kommer godt nok med nogle vildledninger.
Daredavil, Jessica Jones, Luke Cage og Iron Fist sammen med The Defenders (måske den er starten på fase 2 dog) er altså alle fase 1 og har netop været planlagt længe.

Og blev Elektra lidt af en fiasko? Den gamle Daredevil var "lidt af en fiakso". Elektra var direkte elendig. Vi snakker på niveau med Catwoman.

Geekalot - Hvorfor skulle folk begynde at hyle? Det lyder da rigtig spændende :)
Hvis det er Elektra du mener, så burde Daredevil-serien have vist, at bare fordi den gamle film ikke var så god, så bør man slet ikke sammenligne :)
Gravatar

#6 Nagash 9 år siden

Den rettelse hjalp ikke meget, Morten:
"Fase 1 afsluttes med anden sæson af "Daredevil" og så "A.K.A. Jessica Jones", der får premiere senere i 2015."
Jones er den næste serie, som ganske rigtigt kommer senere i år. Men Daredevil sæson 2 kommer først efter Luke Cage og Iron Fist i 2016. Og så kommer The Defenders så :)

EDIT: Det er i øvrigt ikke helt bekræftet, at Iron Fist kommer før Daredevil sæson 2.
Men den kommer helt sikkert før Defenders, da han er en del af holdet :)
Gravatar

#7 Morten Vejlgaard Just 9 år siden

#6 Doh! Godt, du er vågen. Vi prøver igen :)
Gravatar

#8 Nagash 9 år siden

3. gang er lykkens gang, som man siger :)
Gravatar

#9 Geekalot 9 år siden

#5 for det er en netflix nyhed, folk har jo åbenbart ondt i røven over dem. :)
Gravatar

#10 arnem 9 år siden

#4

Årh, det var vist på slashfilm jeg læste det.

Skriv ny kommentar: