I dag, søndag d. 31. juli, får “Sharknado 4” premiere på den amerikanske Syfy-kanal. Men det stopper ikke her med tornado-hajangreb. Tre flere film i franchisen er på vej.

Se også: Første teaser: Haj-tornadoerne angriber igen i “Sharknado 4″

De tre første “Sharknado”-film fra selskabet Asylum har haft flere millioner seere. De er en massiv succes. Derfor er det ikke så mærkeligt, at til og med “Sharknado 7” allerede har sin historie klar:

”Jeg har faktisk udviklet historien til ‘Sharknado 5-7’ – de næste tre film – og det har jeg givet videre til Asylum,” siger manuskriptforfatter Thunder Levin til ScreenRant.

Det hele afhænger dog af, om succesen fortsætter med lige så gode seertal, hvis de tre nye “Sharknado”-historier definitivt skal blive til virkelighed:

”Det afhænger vel af seertal. Vi må se, om Syfy vil lave flere af disse. Hvis de vil, så er jeg klar.”

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#1 Clint 8 år siden

Awesome :D Total guilty pleasure film :) Rart med film som tør gå full retard, hvor man kan koble al form for kritisk sans fra, og bare blive underholdt :)
Gravatar

#2 Ceepa 8 år siden

ENIG! :D
Gravatar

#3 Lauzzy81 8 år siden

Så meget ENIG!
Gravatar

#4 Stetso-G 8 år siden

Titel: DER KOMMER EN MASSE NYE FILM!!!!!111!!one!!!

Nyhed: Manuskriptforfatter har gjort idéen klar til nye film, hvis der er nogen, der har lyst til at lave dem.


Morten, for helvede.
Gravatar

#5 Morten Vejlgaard Just 8 år siden

#4 Ville også bringe: 'Ben Affleck har de næste tre Batman-manuskripter klar. Venter bare på go fra DC'. De er ikke endeligt bekræftet, nej, men vejen derhen er også relevant.

OT: "Sharknado 4" vises på DR3 i aften kl. 21.
Gravatar

#6 Stetso-G 8 år siden

5# Vejen derhen er helt sikkert interessant og relevant og er en af grundene til, at Filmz har et publikum. Det og så forargede drenge, der ikke vil høre tale om "politisk korrekthed" i deres film.

Men kunne du ikke have overvejet en overskrift, der rent faktisk blev afspejlet i artiklen mere end spekulativt? Jeg ved godt, det ikke er noget du har opfundet, og at alle andre sites gør det. Og det giver dig muligheden for senere hen at skrive artiklen "5, 6 og 7 bliver alligevel ikke til noget"
.. but dammit man! You're better than this!
Gravatar

#7 Morten Vejlgaard Just 8 år siden

#6 Jeg tror nu bestemt, de bliver til noget. Men jo, vi følger op uanset. Kritik af rubrik-stramning tages til efterretning.
Gravatar

#8 Stetso-G 8 år siden

#7
Tak for det. Nu vil jeg gå ind og skrive det samme til samtlige andre nyhedssites på internettet. "One small step for man..."
Gravatar

#9 Morten Vejlgaard Just 8 år siden

#8 Go get them ;)
Gravatar

#10 Nagash 8 år siden

Så DR3 viste faktisk filmen samme dag, som den havde premiere på SyFy?

Skriv ny kommentar: