Det er ikke alle, der jubler ved udsigten til, at EU-kommisionen vil ophæve den såkaldte geo-blocking på streaming-tjenester. Det Danske Filminstitut advarer nu imod tiltaget.

Se også: EU vil forhindre geo-blocking på streaming-tjenester

For selv om det for forbrugerne vil være skønt at kunne tilgå streaming-tjenester på tværs af Europa i stedet for at blive blokeret ved grænsen, så kan en verden uden geografisk blokering skade finansieringen af blandt andet dansk film, da den i dag lever af at kunne sælge rettigheder eksklusivt til udvalgte områder. Det vil EU-forslaget lave om på:

”Al for firkantet regulering kan smadre forretningsmodellerne. Fra de europæiske filminstitutters organisation, EFAD, har vi især understreget, at når nu markedsaktørerne har erklæret sig villige til at løse udfordringen på aftalebasis, hvorfor dog så gribe til vidtrækkende regulering,” spørger DFI-direktør Henrik Bo Nielsen.

Direktøren har tidligere advaret imod forslaget fra EU. Opgøret med geo-blocking vil koste dansk film penge, hvilket kan komme til at betyde enten billigere eller færre danske film fremover.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (20)
Gravatar

#1 Pistolprinsen 9 år siden

Nu er det jo ikke svært, at omgå geo-blocking, så mon det betyder ret mange kroner i forskel...
Lidt trold er man vel altid :-)
Gravatar

#2 Moog 9 år siden

Når forretningsmodellen er afhængig af falske begrænsninger, så er det ikke en "valid" forretningsmodel i 2015...

Desuden forstår jeg ikke engang argumentet?
Hvis de er afhængig af at sælge rettighederne, må det jo betyde at de sælger dem, med højere fortjeneste end de i virkeligheden er værd i de respektive markeder, altså må rettighedskøberne lave en forretning de taber på? Hvorfor skulle de ellers købe rettighederne hvis de ikke engang kan hive pengene hjem i det marked de har rettighederne til?
Gravatar

#3 Geekalot 9 år siden

Skade dansk film ? det tager mere skade af de uduelige danske instruktøre der får kastet millioner af kroner efter sig og intet levere for det. Undskyld mit sprog, men op i røven med dansk film.
Gravatar

#4 Star Trek fever 9 år siden

Geekalot (3) skrev:
Skade dansk film ? det tager mere skade af de uduelige danske instruktøre der får kastet millioner af kroner efter sig og intet levere for det. Undskyld mit sprog, men op i røven med dansk film.


+ 1. Tabet er til at overse
Get woke, go broke.

All lives matter.

Facts dont care about feelings

#CancelDisneyPlus, #JusticeforGina

"Jews were beaten in the streets, not by Nazi soldiers, but by their neighbours - even by children. I condemns all that Nazis did and stood for, but because history is edited, most people today don't realize, that to get to the point where Nazi soldiers could easily round up thousands of Jews, the government first made their own neighbours hate them simply because they were Jews. How is that any different from hating someone for their political views - left or right?"
Gravatar

#5 Hive 9 år siden

Geekalot (3) skrev:
Skade dansk film ? det tager mere skade af de uduelige danske instruktøre der får kastet millioner af kroner efter sig og intet levere for det. Undskyld mit sprog, men op i røven med dansk film.


Hårdt sagt, men jeg er langt henad vejen enig. Udsigten til at noget så dumt som geo-blocking forsvinder holder mig bestemt ikke søvnløs om natten. Blot en skam at der kun er tale om EU indtil videre.
Gravatar

#6 Collins 9 år siden

"Al for firkantet regulering kan smadre forretningsmodellerne..."

Følg med udviklingen og opdater forretnings-modellerne.
Every passing minute is another chance to turn it all around.
Gravatar

#7 Dominar Rygel XVI 9 år siden

#2 - Jeg ved ikke helt hvornår en forretningsmodel er valid, men jeg kan sagtens se, at ophævelse af 'geo segmentering' vil have en afgørende betydning.

Lad mig give et eksempel:
Uden 'geo segmentering' vil Europa være ét stort markedet hvor Danske film med overvejende sandsynlighed ville kunne sælges til en højere pris - lad os sige 1000 kr.

Med 'geo segmentering' kan danske film måske sælges til 250 kr. til 4 lande/markeder, der har stor interesse i dansk film - altså 1.000 kr. (det samme beløb som tidligere).

Derudover kan rettighederne sælges til lande der er skide ligeglad med dansk film men køber dem fordi prisen er lav, lad os sige en flad 50'er - det er der 4 lande der gør, altså 200 kr.

Resten af de Europæriske lande er fuldstændig ligeglad og vil ikke tage dansk film ind selvom de blev betalt for det.

I de 2 ovenstående eksempler er der 20% større profit ved at sælge den samme vare men på forskellige markeder gennem prisdiskriminering.

Jeg er ikke i filmindustrien men mon ikke eksempelt er spot on?

Direktøren her er ganske enkelt ude i medierne og lave noget dansk lobbyisme.

Det ændre ikke på, at hvis betingelserne for forretningsmodellerne ændre sig må forretningsmodellerne også ændre sig - it's that simpel.

Den kære Direktør burde overlade skibet til en direktør der kan skabe noget innovation i den danske filmbranche og i forretningsmodellerne


IMHO
Gravatar

#8 Cruelman 9 år siden

#3 jeg er så evigt enig!!
Gravatar

#9 cain 9 år siden

Geo blocking er jo allerede stort set irrelevant for enhver der kan finde ud af at bruge nettet bare en smule.

Dette er bare film industrien der har fundet noget nyt at tude over, så stats støtten kan blive ved med at komme.


Ak ja hvor ville det være fantastisk hvis det var produktets kvalitet og ikke deres evne til at suge støtte kroner der bestemte en films værdi.
Gravatar

#10 kblood 9 år siden

Ja, for mig at se så er jeg enig med #3. Der er alt alt for langt imellem en god dansk film, og så giver det da kun god mening hvis de ikke kan tjene sig selv hjem. Kan så ikke engang se hvorfor geoblocking egentlig skulle gøre det nemmere for dem at tjene sig hjem. Men som det er nu, er det jo nærmest en god ting hvis færre penge går til danske film. De burde få som fortjent.

Skriv ny kommentar: