Den mexicanske instruktør Alejandro González Iñárritu (“Babel”) har i flere år forsøgt at få filmatiseret Michael Punkes roman “The Revenant: A Novel of Revenge”. Nu ser det endelig ud til, at projektet er ved at blive til noget. Leonardo DiCaprio har nemlig sagt ja til at spille hovedrollen i thrilleren.

Se også: Leonardo DiCaprio og Sean Penn ønsket for “The Revenant”

Filmen omhandler en pelsjæger, som bliver maltrakteret af en grizzlybjørn. Herefter bliver han efterladt af sine medkumpaner, der også stjæler hans ting. Da den efterladte pelsjæger overlever mod alle odds, beslutter han sig for at opsøge dem, der efterlod ham, så han kan få hævn.

Manuskriptet til “The Revenant” er skrevet af Iñárritu i samarbejde med Mark L. Smith (“Vacancy”). Det forventes, at filmen får premiere i slutningen af 2015.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: