Digitaliseringen af de ‘analoge’ biografsale, der skulle resultere i bedre biografoplevelser, tidligere premiere og ikke mindst et knivskarpt billede, ser nu ud til at have fået stukket en kæp i hjulet – af biografejerne selv. Brancheforeningen mener at det er et farligt sats.

Ifølge avisen Jyllandsposten, kan en udskiftning til nyere og digitalt udstyr i værste fald betyde, at op imod halvdelen af de danske biografer må dreje nøglen om og lukke, da udskiftningen ikke vil være rentabelt før efter en længere årrække.

Brancheforeningens formand, Kim Pedersen, frygter udviklingen så meget, at han nu beder landets politikere om at gribe ind.

”Digitaliseringen af de danske biografer påbegyndes inden for fire år. Der vil måske gå seks år, inden 35 mm-kopien dør. Det betyder, at alle biografer må ud at købe digitale anlæg, ellers kan de ikke vise film. Det er en meget stor investering, der samlet set bliver på over 200 millioner kroner,” fortæller Kim Pedersen og fortsætter: ”Et nyt anlæg koster omkring en halv million kroner, og det er der omkring 100 biografsale i Danmark, der ikke har råd til. Hvis de ikke kan få massiv støtte fra stat og kommune til at købe den ny teknologi, så overlever de ikke”



Vis kommentarer (35)
Gravatar

#31 filmz-ecozyz2 18 år siden

De små provinsbiografer er nogle tøsedrenge.
I stedet for at kigge på hvor mange flere penge de vil kunne tjene ved at have premiere samtidigt med Imperial i KBH eller cinemaxx, skynder de sig ud og råber kultur.
Og når man har sagt det, må man også hellere sige støtte.
De små provins biografer viser jo ikke kulturfilm, men derimod hvad de overhovedet kan få fat i, som de tror at de kan tjene penge på.
Altså en kedelig blanding af "piraterne2" og lidt dansk film til far og mor.
og ja, kan de ikke få det til at løbe rundt med tre måneder gamle film, og lidt udgifter til fremtidens teknik uh ha, hvad skal de så gøre.
Den digitale teknologi, vil blandt meget andet give dem muligheden for at sende fodboldkampe, Robin williams koncerter og meget andet. ( i HD kvalitet)
Måske afløst af lidt placido domingo vrøvl eller andet.
Kan de ikke få en forretning ud af det, i kombination med samtidig premiere med de store biografer, fortjener de sgu da at lukke.
Undtagelsen er naturligvis de der rene art cinemas i Århus Haderslev (??) og andre steder..
Men de får jo allerede kulturpenge i forvejen..
Gravatar

#32 gi-jones 18 år siden

Sig mig engang, har I ikke små biografer på Sjælland? Jeg synes hele tiden ordet "provinsbiografer" dukker op.
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Gravatar

#33 filmz-Kadann 18 år siden

#32 -

Jo da, der er masser af små biografer på sjælland, men der er jo også nogle provinsbiografer imellem. :)

Hvis du mener om der er små biografer i København, så jo.. der er masser af små biografer som potentielt kunne være i fare, men der er jo et lidt større kundegrundlag i mange tilfælde.
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#34 filmz-Le Samouraï 18 år siden

#31 -
I stedet for at kigge på hvor mange flere penge de vil kunne tjene ved at have premiere samtidigt med Imperial i KBH eller cinemaxx, skynder de sig ud og råber kultur.


Tro mig, der er intet de "små provinsbiografer" hellere ville. Men det er desværre ikke op til dem. Det er distributøren, som enerådigt bestemmer, hvem som får hvilke film hvornår - og en væsentlig del af det er, hvor mange kopier distributøren har fået lavet. Jo færre kopier, jo mere satser man på de store biografer med det største kundegrundlag først, altså der, hvor man får mest ud af marketingskronerne. At de mindre biografer så må vente flere måneder på at få en brugt kopi, er blot spillets regler.
Sidst set: The Black Pit of Dr. M 4/5 | SW: Ep. III 2/5 | Elephant 5/5 | Black Sunday (1960) 4/5
Gravatar

#35 gi-jones 18 år siden

Men sandheden er jo at alle de problemer er fortid, så snart digitaliseringen har slået igennem. Så kan alle få filmene på én gang, og omkostningerne ved distribution falder fra 100.000kr pr. kopi til noget der ligeså godt kunne være ingenting. Så måske skulle folk holde op med at tude og indstille sig på at verden og reglerne ændrer sig.
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.

Skriv ny kommentar: