Selv om årets Oscar kun lige er uddelt, så er forberedelserne til 2019 allerede begyndt. Disney satser stort på “Black Panther”.
“The Shape of Water” vandt i søndags prisen som Bedste film ved årets Oscar. Men det er næsten allerede glemt – nu handler det om 2019.
Her kan Deadline fortælle, at Disney satser på en stor Oscar-kampagne til årets helt store hitfilm, “Black Panther”.
Skulle “Black Panther” sikre sig en nominering for Bedste film til Oscar i 2019, så vil det blive den første superheltefilm nogensinde i den fineste kategori.
“Black Panther” har da også været et gigantisk hit hos publikum, hvor der er solgt biograf-billetter for 921 millioner dollars på kun tre uger – og så mangler der endnu den kinesiske premiere.
Dermed er “Black Panther” allerede blandt historiens største superheltefilm – aktuelt nr. 7., men med mulighed for at ende som én af de største nogensinde.
Oscar-showet afholdes næste gang d. 24. februar.
#1 Warbeard 6 år siden
Andy Serkis var perfekt dog.