Wes Balls nye “Planet of the Apes” bliver efter sigende et reboot uden forbindelse til den seneste trilogi.
I slutningen af 2019 satte Disney gang i produktionen af en ny “Abernes planet” hos 20th Century Studios – det tidligere Fox.
Men er der tale om en fortsættelse af den seneste trilogi – bestående af “Oprindelsen”, “Revolutionen”, “Opgøret” – eller er det et selvstændigt reboot?
Nu erfarer DiscussingFilm, at der er tale om decideret reboot, som sandsynligvis ingen forbindelse har til Matt Reeves’ seneste film i franchisen.
Derimod kan der være tale om et nyt remake af den oprindelige “Planet of the Apes” fra 1968.
Den originale “Abernes planet” fra 1968 var baseret på Pierre Boulles roman, der handlede om en astronaut, som lander på en planet med en avanceret civilisation af aber, der regerer over primitive mennesker. Til sidst opdager hovedpersonen dog, at han er landet på Jorden, der er blevet ramt af ødelæggende atomkrig.
Læs også ‘Disney droppede Fox-film – nu er storfilmen definitivt død‘.
Det er Wes Ball, der skriver og instruerer den nye “Abernes planet”, hvortil han har hyret scenografen Daniel Dorrance, der arbejdede sammen med Ball på “Maze Runner”-filmene samt “Mouse Guard”-projektet, som dog blev lagt ned af Disney efter overtagelsen af Fox.
#1 Geekalot 4 år siden
#2 FelixtheAvenger 4 år siden
#3 sraw rats 4 år siden
You Maniacs! You blew it up! Ah, damn you! God damn you all to hell!
#4 Johnny42 4 år siden
Der er så meget mere der kan fortælles i det univers skabt af den nye abernes planet trilogi. Man kan både have konflikter aberne imellem, samt mennesker der i et sidste desperat forsøg affyrer atomvåben. Hvorfor skal den samme historie fortælles om og om igen? Og så kort tid efter. Det bør kun gøres hvis serien er kørt fuldstændig i sænk, som jeg vil sige er tilfældet med Alien og Terminator, hvor det ikke er muligt at redde noget. Her er det bedst bare at vaske tavlen helt ren og begynde fuldstændig forfra, uden at forsøge at lave en genindspilning af de tidligere film. Men at gøre det efter en næsten perfekt trilogi?
#5 Andyana Jones 4 år siden
Men nærmere et remake af netop den gamle original, hvilket i min optik er nok år siden til at det er tilladt at lave et remake af.
#6 BlackJesus 4 år siden
Bliver sjovt at se hvordan de kommer til at manipulere ungdommen de næste 10-20 år. De udgiver vel omkring 60 % eller mere af de mest sete film fremover.
#7 The Man With a Lot Of Names 4 år siden