European Documentary Network arrangerer igen i år Marathon Dok, der traditionen tro vil byde på en lang række af øjeblikkets bedste internationale dokumentarfilm. Filmene vises på Den Danske Filmskole i København.

Blandt årets udvalgte film finder man den norske “Sandmann – The Story of a Socialist Superman”, den taiwanesiske “Farewell 1999”, den svenske “Hidden”, den franske “Dessert” samt den belgiske “A Bridge over the Drina”.

European Documentary Network er tovholder på projektet, men har afgørende samarbejdspartnere i Det Danske Filminstitut, Filmskolen og de danske instruktører.

Årets udgave af Marathon Dok løber af stablen lørdag 25. februar fra klokken 14:00-21:00 på Filmskolen. Tilmelding er nødvendig og skal ske senest 20. februar, mens deltagergebyret på 100 kroner betales på dagen.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: