Som et pilotprojekt, har DR og TV2 besluttet at anvende det kommende fodbold VM som en prøveklud for HD, så de kan få nogle erfaringer med det nye format.

”Samtidig ser vi det som en unik mulighed for at være med til at give danskerne en lille forsmag på, hvor fantastisk fodbold kan tage sig ud på tv-skærmen. Vi er ikke i tvivl om, at HDTV kommer til at spille en væsentlig rolle i fremtiden,” udtaler tv-direktør for DR, Lars Grarup.

Hvis man vil se det ekstra skarpe signal, skal man udover at have et HD-tv, anskaffe sig en digital HD-boks, som ens kabel-tv-udbyder skulle stille til rådighed ved lejligheden.

”HDTV tilbyder en klar forbedring af tv-oplevelsen, og DR er og skal være kendetegnet ved, at vi producerer programmer af høj kvalitet – også teknisk,” fortsætter Lars Grarup.

Det forlyder endvidere, at DR har planer for fremtidige programmer sendt i HD, der primært vil være store nationale begivenheder, sportsbegivenheder, store dramaproduktioner, film eller billeddokumentarer.

Det vil dog ikke være første gang DR prøver kræfter med HD, da de i 1991 optog balletten “Et folkesagn” i HD, og i 2001 lavede filmen om Asta Nielsens liv i HD.

”Vi har altså været i gang med forberedelserne og pilotprojekterne længe, men det er første gang, signalerne nu skal helt ud til seerne. Vi kan i den kommende periode ikke sende HDTV til alle danskere, men på længere sigt ønsker vi naturligvis også at udsende HDTV-produktioner på vores egne netværk, og vi håber, at politikerne tager højde for dette i den kommende medieaftale,” fortæller Lars Grarup.



Vis kommentarer (7)
Gravatar

#1 pulse83 18 år siden

Dejlig nyhed. Glæder mig endnu mere til VM nu! Og ærgrer mig endnu mere over at Danmark ikke er med. Men at se HD-bold på mit 92" lærred skal nok blive godt. :) :)
Excuse me, Flo!
Gravatar

#2 vapor 18 år siden

Cool. Men jeg har jo ikke selv HD. :S
Gravatar

#3 Outbound Sith 18 år siden

#1 Jeg giver en bajer, hvis du inviterer på 92" HD-bold!!! :)
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder
Gravatar

#4 filmz-Narniabæver 18 år siden

Det lyder godt!
Chip: Rescue Rangers, away!
Gravatar

#5 vapor 18 år siden

Yay. HD-bold!
Hvad er adressen? :P
Gravatar

#6 m 18 år siden

Håber da det bliver en succes så vi også kan få noget interessant på programmet
The 21st century is when everything changes. And you gotta be ready.
Gravatar

#7 filmz-Bummerten 18 år siden

Det er da en meget gammel nyhed?

Tror jeg har vidst det i omkrin 1-1.5 år nu :S
-My name isn't Adam We!
-Or is it? What number did you dial?
-Don't ever call me again! - I showed him

Skriv ny kommentar: