“Drop Kopierne – Bevar Originalerne” – det er budskabet i fire nye film, som er blevet produceret af filmbranchen for at sætte fokus på den voksende piratkopiering.
Filmene er instrueret af Søren Fauli og har bl.a. Trine Dyrholm, Nicolas Bro og Sofie Gråbøl i rollerne. Bag de fire film står bl.a. SF Film, Crone Film, DFI, Nordisk Film Fonden, og flere andre.
Michael Fleischer, admin. direktør i SF Film, siger: ”Det, der er brug for, er en decideret holdningsændring hos danskerne. Det er vigtigt at slå fast, at man stjæler, når man kopierer og downloader ulovligt. Det er strafbart – også selvom det bare er til et par venner. Film skal ses i biografen eller købes eller lejes som originale dvd’er – på den måde er vi alle med til at sikre den fremtidige danske filmbranche.”
Filmene vil blive vist i biograferne fra efterårsferien og blive anvendt som trailere på en lang række dvd-udgivelser.
#41 Cherrn 18 år siden
Ja, jeg er helt enig. Nogle gange er import-ventetiden så absurd at det halve kan være nok.
F.eks. "Sentinel" med Michael Douglas kommer først i danske biografer på fredag, mens den blev udgivet på DVD i Amerika i sidste uge.
Og for slet ikke at nævne de film der aldrig får premiere i danske biografer. Hvor er A Scanner Darkly f.eks.? Selv hvis den får premiere, så bliver det først til jul, og den ville sgu nok heller ikke gå i alle biografer.
Sådan noget kan sagtens drive en til piratkopiering eller bare importering af DVDer. Hvis man ser på axelmusic.dks top 20 import DVD liste, så er den proppet med amerikanske udgivelser der nok først kommer på markedet i Danmark om 3+ måneder, med en markant højere pris oven i hatten. Sådan noget synes jeg er for dårligt, og selv om jeg bare importerer fra diverse online-butikker kan jeg skam godt forstå at der er mange folk der tyer til piratkopiering.
#42 filmz-Bruce 18 år siden
Diverse tøjkollektioner kommer først på gaden i Danmark 6 mdr-1 år efter de introduceres på de "store markeder". Mange bøger oversættes aldrig til dansk og de der gør kommer først på markedet lang tid efter de er udgivet i deres moderland.
Det betyder ikke, at der er frit slag for at stjæle af varerne. Enten venter man, eller også må man selv importere skidtet.
#43 Cherrn 18 år siden
#44 filmz-Bruce 18 år siden
#45 Collateral 18 år siden
#46 filmz-Bruce 18 år siden
#47 mandalorian 18 år siden
#48 filmz-Katana 18 år siden
Jeg har dog ikke været ude for en eneste dvd, hvor man ikke kan springe dem over med et tryk
Mærkevare DVD-afspillere såsom Pioneer, Sony osv. overholder "User Operation Prohibitions" hvilket betyder at man ikke kan hoppe over f.eks. trailere og copyright-meddelelser, eller skifte lydspor/undertekster mens filmen er i gang. Det gør "bambus"-afspillere (Kiss, Medion og alle mindre kendte navne) ikke.
Det kan være årsagen til at du aldrig har oplevet problemet. Eller også har du bare været heldig :-)
#49 filmz-porter 18 år siden
Hvorfor må de bestemme hvad og hvor jeg skal købe mine film? Er det ikke at opfordre til at DL film? "jeg kan jo købe en kodefri afspiller" reelt set er det brud på loven, ligesom en chip i din DVD ikke er tilladt. og vi kan jo rigtig glæde os til Blu-Ray, der bliver DVDerne kodelåst til at virke kun i Europa og Afrika!! Hvis de tror det er slemt med pirat kopiering nu, så bare vent til om et år! så er flere af de lovlige købere nemlig i gang med at prædike om hvor slemt kopiering er, imens de har PCen stående derhjemme til at DL de film, de ikke kan se i Europa.
og ved i hvad? jeg byder dem hjertelig velkommen, for det bliver ihvertfald ikke bedre før de finder ud af regionkoder også bærer en stor skyld for den kommende stigning i piratkopiering.
#50 filmz-Kadann 18 år siden
Jeg har to Pioneer-afspillere, så.. :)