Den kommende “Duke Nukem”-film med John Cena i titelrollen skal minde om “Deadpool” i tonen.

Der har længe været talt om en film baseret på spil-karakteren Duke Nukem – en politisk ukorrekt actionhelt i stil med Dolph Lundgren eller Arnold Schwarzenegger.

Nu sker der endelig noget. John Cena er blevet castet i titelrollen, imens der aktuelt skrives på et manuskript:

”Vi arbejder på ‘Duke Nukem’ lige nu… Hvordan rammer du tonen på samme måde, som ‘Deadpool’ ramte den? Det bliver vi nødt til, og hvis vi ikke rammer tonen rigtigt, så laver vi ikke filmen,” siger producent Andrew Form til CinemaBlend.

Dermed bliver “Duke Nukem” endnu en film, der gerne vil træde i de succesfulde fodspor efter “Deadpool”, der satte en ny standard for blandingen af sort humor og hård action.

Senest meddelte folkene bag Fox-Marvels “Gambit”, at den vil trække på inspiration fra netop “Deadpool”.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: