Under årets Comic-Con-arrangement afslørede skuespilleren Edward Norton, at han selv havde forfattet manuskriptet til Marvels kommende film om den enorme, grønne superantihelt: “The Incredible Hulk”.
Mange formodede nok, at der var tale om en spøg. Men manuskriptforfatteren Zak Penn, som oprindeligt var hyret til at skrive manuskriptet, har kontaktet en af sine gode venner hos websitet Cinematical og afsløret i en telefonsamtale, at han ikke længere har noget med filmen at gøre, og at Norton vitterligt skriver manuskriptet.
Penn har tidligere arbejdet på udskældte superheltefilm som “Elektra” og “X-Men: The Last Stand”, mens Edward Norton ikke tidligere har prøvet at skrive et manuskript til en film. Penn fortalte Cinematicals skribent Erik Davis: ”Jeg var i gang med at skrive manuskriptet, men nu skriver Edward det”. Meget mere kunne Penn angiveligt ikke sige pga. kontraktforpligtelser.
IMDb har også fjernet Zak Penn fra filmens side og noteret Edward Norton som filmens eneste manuskriptforfatter.
#21 HonoDelLoce 17 år siden
Tjaa, ikke nødvendigvis.. Mange personer er jo nødt til at få at vide af andre mennesker hvad de gør rigtigt og forkert, uanset hvor gode de så er til det, de gør rigtigt :)
Med det sagt, så vil jeg da også mene, at dette da (næsten) kun kan være en "god" nyhed, når man tænker på Penn - og det skal helt sikkert blive spændende at se, hvad Norton får ud af projektet :)
#22 Riqon 17 år siden
Du kan være helt rolig - han skal ikke være instruktør.
#23 HonoDelLoce 17 år siden
Så tror jeg du misforstår fuldstændig..
Det jeg mener er, at det ikke nødvendigvis er en fordel, at han skal skrive sin egen rolle, da han måske ser sine evner ligge et andet sted, end alle andre mener, de gør..
#24 Riqon 17 år siden
Jeg mener nu stadig, det kan være en fordel - ligesom det var en fordel for Matt Damon i Good Will Hunting. Og jeg tror, Edward Norton er meget opmærksom på sine styrker som skuespiller.
#25 HonoDelLoce 17 år siden
Jamen, jeg har skam heller ikke sagt, at det IKKE er en fordel.. Jeg har blot sagt, at det ikke nødvendigvis er det :)
#26 gi-jones 17 år siden