Disney fremrykker med omgående effekt streaming-premieren på “Frozen II”.
Den skulle først have haft premiere i hjemmebiografen den 26. juni. Nu er den blevet fremrykket med over tre måneder.
I dag har “Frost 2” fået streaming-premiere på Disney+ i USA, mens de øvrige lande med Disney Plus får adgang til “Frost”-fortsættelsen tirsdag i denne uge.
Disney har ikke opgivet en konkret anledning til den pludselig fremrykning, men det sker efter en presset corona-tid for Hollywood-giganten.
På grund af coronavirussen er Disney-aktien styrtdykket de seneste uger. Det skyldes, at Disney har været tvunget til at udsætte premierefilm som storfilmen “Mulan”, ligesom flere produktioner er blevet standset – også på grund af covid-19.
Senest er også Disneyland i Californien blevet tvunget til at lukke på grund af situationen omkring coronavirussen.
Således er flere af Disneys normale kunder derhjemme, hvor de altså nu kan se “Frost 2“.
Læs også ‘Alt om Disney Plus – pris og indhold‘.
“Frozen II” er den tiendestørste billetsælger i biografhistorien med en omsætning på 1.45 milliarder dollars.
It’s here! #Frozen2 is now streaming on #DisneyPlus in the US. Coming to Canada, Netherlands, Australia and New Zealand this Tuesday. pic.twitter.com/LaJl8ZXZIF
— Disney+ (@disneyplus) March 14, 2020
#1 sraw rats 4 år siden
#2 [ikke godkendt bruger] 4 år siden
#3 OliverDK 4 år siden
#4 Karter 4 år siden
#5 Mads47 4 år siden