Den første “Frost” var den hidtil mest åbenlyse LGBT-klassiker fra Disney.

Elsa skjulte sit sande jeg væk på værelset. Fordi hun var anderledes. Fordi de ‘normale’ udenfor frygtede hende. Men til slut accepterede hun sig selv og sang ’Let it go, let it go. Can’t hold it back anymore'.

Nu er det tid til nye sange. Og en kæreste til Elsa? Njaaa. Ikke helt.

Hun lokkes ganske vist af en kvindestemme i det fjerne, som får Disney-prinsessen med øjne så store som tekopper til at synge om, om stemmen i det fjerne mon er ’En som mig'?

Sådan er fortsættelsen til “Frozen” mere en LGBT-film i ånden end det konkrete tilfælde, hvor den står på ny musical-fantasy – denne gang inde i den tågede skov, hvor sandheden om fortiden skjules.

Maria Lucia fører igen an musikalsk som den danske Elsa, der ikke synger helt så mindeværdige sange som i 2013, selv om jeg stadig nynner med på brudstykker af “Ud i ukendt land” og “Kom nu frem”.

Begge sange spiller på den underliggende LGBT-tematik, hvor man skal turde at vise sit sande jeg. Konkret handler de om den farefulde færd, som Elsa sammen med Anna, Kristoffer, snemanden Olaf og rensdyret Sven skal på her i “Frost 2”.

Det er et mere mørkt eventyr, som de tager på denne gang med inspiration fra “Game of Thrones”-mytologien, hvor Jon Snow som bekendt ikke var den, som de ældre generationer havde fortalt.

Også den historiske fortid i “Frozen II” er utroværdig. For hvad skete der egentlig med søstrenes forældre? Hvorfor blev dæmningen bygget imellem Arendal og skoven? Og hvilken hemmelighed gemmer der sig nordpå, hvor kvindestemmen synger fra?

Svarene jages i en frostklar og isnende smuk fantasyfilm med sovende stenkæmper, nuttede ilddyr og en ishest, som rider igennem eventyrets mest episke scener.

Og når det store eventyr bliver for storslået, så punkterer Olaf effektivt storheden med et genialt resume af den første film – han smelter igen mit hjerte.

Hjertet i “Frost 2” er dog igen søsteren til Elsa – Anna, der forsøger at holde trit med isdronningen, mens forholdet testes til Kristoffer. Hun er dette eventyrs Samvis Gammegod. Den trofaste hjælper, som reelt set er hovedkarakteren- og leverandør af stykkets morale: Sammen er vi stærkest.

For selv om Elsa stadig føler sig anderledes, så er det igen for ensomt at være alene om at være særlig. Det er åbenlyst.