‘Zootropolis 2’, ‘Vaiana 2’ , ‘Vild Rolf Smadrer Internettet’ og ‘Frost 2’ var alle megahits – så hvorfor ikke lave efterfølgeren folk har ventet på i snart 40 år?
Der findes film, som bare er færdige, når rulleteksterne rammer. Og så findes der film, hvor man sidder tilbage med følelsen af, at der lige er blevet åbnet en dør til et kæmpe univers, som ingen rigtig gik ind ad igen.
Disneys banebrydende film fra 1988 hører meget tydeligt til i den sidste kategori.
For hvad får du hvis man kombinerer animerede slapstick med old-Hollywood detektiv/noir-genren? En af Disneys mest ambitiøse film nogensinde, Who Framed Roger Rabbit.
Forestil dig en verden, hvor virkeligheden og tegnefilm lever side om side. Hvor figurer ikke bare er streger på lærredet, men har jobs, boliger, karrierer og problemer. Hvor rivaler fra forskellige studier kan dukke op i samme scene, uden at nogen løfter et øjenbryn. Det er sådan et setup, der nærmest beder om opfølgning, spin-offs og nye historier. For kataloget af elskede karakterer er gigantisk, og det er kun blevet større siden 1988.
Og det er jo ikke, fordi Disney har været bange for efterfølgere siden. Tværtimod. De seneste år har budt på Zootropolis 2, Vaiana 2, Vild Rolf Smadrer Internettet og Frost 2.
Publikum er klar, studierne er klar, og nostalgi er nærmest blevet en forretningsmodel. Alt peger på, at gamle favoritter gerne må få et nyt kapitel.
En efterfølger, der aldrig blev til noget
Netop derfor er det ekstra mærkeligt, at netop den her film aldrig fik lov. Idéer har der ellers været nok af. Historier sat under Anden Verdenskrig, tekniske eksperimenter med motion capture, moderne opdateringer af universet. Vi kunne blive ved at nævne de mange planer som bl.a. Steven Spielberg havde får filmuniverset-der-aldrig-skete. Bare tjek filmens Wikipedia-side.
Desværre var Bob Hoskins’ Eddie Valiant limen mellem verdenerne, og hans død i 2014 satte reelt punktum for enhver seriøs efterfølgerdrøm.
Derudover har studier aldrig holdt så stramt et greb om deres rettigheder, som de gør nu. Så at få Warner Bros. til endnu engang at give Disney lov til at låne Looney Tunes-karakterer som Snurre Snup, Daffy And og resten af det skøre kult, bliver formentlig endnu sværere end det i forvejen var under produktionen af filmen.
Men følelsen hænger ved. Hvis nogen Disney-film fortjente en sen, ambitiøs efterfølger, så er det den her. Og succesen med Chip n’ Dale: Rescue Rangers-filmen fra 2022 viser både at a: studiet har ikke glemt hvordan man blander håndtegnede animation med live-action, og b: folk er sultne efter mere af det eksperimentale, når det kommer til deres elskede klassikere.
