Det er under en måned siden, at “Twin Peaks”-skuespilleren Miguel Ferrer døde – året efter David Bowie døde, der også medvirkede i “Twin Peaks”. Nu er endnu en “Twin Peaks”-skuespiller gået bort. Warren Frost blev 91 år.
Se også: Teaser: Første kig på Dale Cooper i “Twin Peaks”-fortsættelse
Det er The Hollywood Reporter, der skriver, at Warren Frost døde fredag efter længere tids sygdom.
Han var far til Mark Frost, der sammen med David Lynch skabte “Twin Peaks”, som Warren Frost blev kendt for i rollen som Will ‘Doc’ Hayward.
Senere på året gentager Frost rollen som Hayward i nye episoder af “Twin Peaks”, der blev indspillet før dødsfaldet.
Warren Frost havde andre større serieroller i “Matlock” og “Seinfeld”.
De nye afsnit af “Twin Peaks” får premiere d. 21. maj.