Warner Bros. er tilsyneladende bidt af en gal flagermus, når det kommer til den allerede omfattende promovering af “The Dark Knight” og har nu udsendt yderligere tre nye tv-spots til den ventede fortsættelse til “Batman Begins”.

De omtalte reklamespots til filmen, der er klar i biograferne fra 23. juli, kan ses online hos WorstPreviews (“TV Spot 7-9”).

Samtidig kan man hos Wired.com finde en omfattende artikel om det tekniske aspekt bag filmen, og om hvordan instruktøren Christopher Nolan så vidt muligt har forsøgt at undgå computergenererede effekter som erstatning for at gøre tingene i virkeligheden.

I artiklen fremgår det bl.a. også, at Nolan ikke var interesseret i at forsøge at rense ud i de noget plumrede skabelseshistorier bag Jokeren, hvorfor figuren vil fremstå mere som et Loke-lignende kaoselement.

”Han er ligesom hajen i ‘Dødens gab’,” forklarer Nolan i artiklen. ”Jokeren skærer igennem filmen. Han er utrolig vigtig, men han er ikke en fyr med en forhistorie. Han er en ukendt faktor.”

I “The Dark Knight” må Batman (Christian Bale) denne gang stå til regnskab over for den kriminelle klovneprins Jokeren (Heath Ledger), en ny fremtrædende og ustyrlig forbryderhjerne, som kaster Gotham City ud i anarki og tvinger den natsorte ridder endnu tættere på at krydse grænsen mellem helt og selvtægtsmand.

I filmen medvirker desuden Michael Caine og Morgan Freeman, som gentager deres roller fra den første film, mens Maggie Gyllenhaal overtager rollen som Rachel Dawes.



Vis kommentarer (67)
Gravatar

#41 justjakob 16 år siden

#40

ku være fedt hvis det originale cut kom på dvd :)
Gravatar

#42 Ceepa 16 år siden

mon ikk vi ser en directer's cut engang i fremtiden :P
Gravatar

#43 justjakob 16 år siden

Det håber jeg ;D
og at de propfylder dvd'en med en masse ekstramateriale!
Gravatar

#44 deathlikesilence 16 år siden

savle, har ikke set så meget frem til en film siden LOTR (fotr) som jeg ser frem til "The Dark Knight". Ser seriøst frem til at se Heath Ledger folde sig ud som The Joker.
No, I'm not a pessimist. At some point the world shits on everybody. Pretending it ain't shit makes you an idiot, not an optimist.
Gravatar

#45 Andcasso 16 år siden

#39

Det er jo decideret blasfemisk. "The Dark Knight" bliver udentvivl årets film. I hvert fald på internationalt plan.
Gravatar

#46 Michael Andersen 16 år siden

#45 Det skal du nok ikke regne med. Den kommer sikkert ikke til at tjene mere end f.eks. "Indy 4".
Smile, you son of a bitch!
Gravatar

#47 kill the bills 16 år siden

Er der nogen der tror at tdk i lys af ledgers død, vil få større succes end hvis han levede?
Gravatar

#48 Andcasso 16 år siden

Antageligt. Alle hans fans skal da se den.
Gravatar

#49 database 16 år siden

#46

Tror sagtens The Dark Knight kan indtjene mere end Indy 4. Når det er sagt kommer det også til at være en langt bedre film, det er jeg ikke i tvivl om.
Gravatar

#50 Ceepa 16 år siden

#49 hvem kunne værei tvivl om det? Indy 4 = Dissapointment of the decade!

Skriv ny kommentar: