Warner Bros. er tilsyneladende bidt af en gal flagermus, når det kommer til den allerede omfattende promovering af “The Dark Knight” og har nu udsendt yderligere tre nye tv-spots til den ventede fortsættelse til “Batman Begins”.

De omtalte reklamespots til filmen, der er klar i biograferne fra 23. juli, kan ses online hos WorstPreviews (“TV Spot 7-9”).

Samtidig kan man hos Wired.com finde en omfattende artikel om det tekniske aspekt bag filmen, og om hvordan instruktøren Christopher Nolan så vidt muligt har forsøgt at undgå computergenererede effekter som erstatning for at gøre tingene i virkeligheden.

I artiklen fremgår det bl.a. også, at Nolan ikke var interesseret i at forsøge at rense ud i de noget plumrede skabelseshistorier bag Jokeren, hvorfor figuren vil fremstå mere som et Loke-lignende kaoselement.

”Han er ligesom hajen i ‘Dødens gab’,” forklarer Nolan i artiklen. ”Jokeren skærer igennem filmen. Han er utrolig vigtig, men han er ikke en fyr med en forhistorie. Han er en ukendt faktor.”

I “The Dark Knight” må Batman (Christian Bale) denne gang stå til regnskab over for den kriminelle klovneprins Jokeren (Heath Ledger), en ny fremtrædende og ustyrlig forbryderhjerne, som kaster Gotham City ud i anarki og tvinger den natsorte ridder endnu tættere på at krydse grænsen mellem helt og selvtægtsmand.

I filmen medvirker desuden Michael Caine og Morgan Freeman, som gentager deres roller fra den første film, mens Maggie Gyllenhaal overtager rollen som Rachel Dawes.



Vis kommentarer (67)
Gravatar

#61 Andcasso 16 år siden

#59 Det betyder, at man på nuværende tidspunkt kun kan se den i biograferne og IMAX. Den kommer selvfølgelig på DVD og Bluray senere.
Gravatar

#62 Ceepa 16 år siden

#59 hmm... Alt andet ville da være blasfemisk... Og hvis vi alle sammen kender hollywood korekt, så tror jeg ikke de lader alle de mange penge gå deres næse forbi xD
Gravatar

#63 Alex 16 år siden

Gravatar

#64 justjakob 16 år siden

ja, men jeg regner skam også med den kommer på dvd... det var bare lige for at høre, for det KUNNE da godt misforståes måske.. men det bliver genialt om en månedstid!
Gravatar

#65 Riqon 16 år siden

#64 - Nah. Det siger de altid. "Nur im Kino."
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#66 justjakob 16 år siden

[url] -fedt lavet. bliver genialt.
Gravatar

#67 elwood 16 år siden

Postede den også i Hvad laver du tråden.

IGN The Dark Knight review
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"

Skriv ny kommentar: