Eric Bana og Terrence Howard er to af de navne man vil kunne finde på rollelisten til en kommende film om serie-morderen BTK, kaldet “Factor X”.
BTK huserede i Wichita, Kansas, i årene mellem 1974-91, hvor han myrdede mindst 10 personer. Han blev endelig fanget i 2005, og viste sig at være en leder i en lokal kirke. Han blev døbt BTK pga. sine mordmetoder: Bind, torturer og slå ihjel.
Filmens titel stammer fra en række breve som han skrev til politiet, hvori han beskrev “Factor X” som det motiv, der drev ham i hans ugerninger.
Bana skal spille en politibetjent, der jagter BTK, og Howard har rollen som en anti-terror ekspert fra Washington.
Ridley Scott og Scott Free Productions præsident Michael Costigan skal producere projektet. Det forlyder, at Scott muligvis også vil stå bag kameraet.
#1 Saenjaina 18 år siden
#2 chandler75 18 år siden
#3 filmz-t89 18 år siden
#4 zamm- 18 år siden
Eric Bana gjorde det rigtigt flot i "München", så jeg håber han også gør en god indsats som goodguy igen. Nu ser jeg bare frem til hvem der skal spille BTK, det kunne godt blive en hr. Johnny Depp, det kunne være nice!
Og hvis Ridley Scott påtager sig projektet vil jeg se endnu mere frem til projektet!