AICN har fået fat i det første billede af en dyster og skamferet Bill Moseley fra produktionen af det nye og stadig unavngivne actionthrillerprojekt, der indtil videre kaldes “Untitled Gehenna Projekt”.

I filmen finder man desuden Ron Perlman, Cuba Gooding Jr., Ray Winstone, Taryn Manning, Henry Rollins og Valerie Cruz. Sean Connerys søn, Jason Connery, står for instruktionen efter et manuskript af Keith Kjornes.

Filmen omhandler en gruppe elitesoldater (Gooding, Manning, Jason London, Franky G, Zack Ward, Stephanie Jacobson og Brandon Fobbs), der bliver sendt på en hemmelig mission af en regeringsagent (Cruz) for at redde en forsvunden forsker (Perlman) fra et underjordisk laboratorium.

Undervejs støder de på en præst (Rollins), som fortæller, at en oldgammel ondskab er blevet sluppet løs, der medfører, at deres største frygt kommer til live. Deres tidligere leder (Winstone) spiller en vigtig rolle i afsløringen af, hvad der rent faktisk foregår ved den underjordiske facilitet.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 duuk74 16 år siden

Et da et farverigt cast må man sige.
100.000 lemmings can't be wrong
Gravatar

#2 fatcat 16 år siden

øhh - er jeg den eneste der kan se ret mange lighedspunkter med "Doom"?

Lad mig se- i "Doom" (filmen altså) skal et hold elitesoldater redde en række forskere i et laboratorium som befinder sig under jorden på en anden planet. Undervejs møder de en oldgammel ondskab der er blevet sluppet løs.

Hmm - jo - det passer vist meget godt :)(dog er castet en smule bedre ;) ) men med Jason Connery som instruktør ? Tja - han har i hvert fald ikke lavet nogle dårlige film som instruktør - men det kunne jo hænge sammen med at dette kun er hans anden film som instruktør og den første endnu ikke har ramt biffen.

Men lad os nu lade tvivlen komme ham til gode
"I'm not going to waste my time arguing with a man who's lining up to be a hot lunch."

Skriv ny kommentar: