Streaming: Facebook arbejder på sin hidtil største original-serie med fodboldspilleren Cristiano Ronaldo i hovedrollen.

Han er netop blevet slået ud af VM og skifter angiveligt snart fra Real Madrid til Juventus. Men det er ikke den eneste store nyhed denne sommer vedrørende Cristiano Ronaldo.

Facebook lokker fodboldstjernen med et beløb på 10 millioner dollars for en docu-serie i 13 afsnit.

Hvis aftalen bliver til virkelighed, så bliver der tale om den hidtil dyreste Facebook Original, skriver Variety.

Serien vil få premiere på video-tjeneste Facebook Watch, der blev udrullet til hele USA i 2017, men mangler endnu at blive tilgængelig i resten af verden.

Tidligere på året fik docu-serien “Tom vs. Time” premiere på Facebook Watch, hvor man fulgte New England Patriots quarterback, Tom Brady.

Kan du ikke få nok af fodbold, så er der her 5 anbefalinger til seværdige fodboldfilm.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Johnny42 6 år siden

Tja han har jo talent som skuespiller med den måde han forsøger at 'filme' på banen. Måske skulle han til at ændre taktik for dommerne har vist efterhånden gennemskuet ham, så jeg forstår ikke hvorfor han ikke fik et par gule kort og et enkelt rødt kort under VM.
Gravatar

#2 ghostriderdk 6 år siden

så er Neymar da en oplagt partner i en buddy comedy...hvor de kan kæmpe mod hinanden i hvem der "filmer" bedst ... lidt som i fræk frækkere frækkest

Skriv ny kommentar: