Anthony Mackie afviser i interview, at han er den næste Captain America.
Det lignede ellers en overdragelse, da Steve Rogers gav sit skjold videre til Sam Wilson i “Avengers: Endgame”.
Læs også: Positivt nyt for MCU-serie – ‘Sort Captain America i 2020’
Sådan skulle det dog ikke forstås, påstår Falcon-skuespiller Anthony Mackie i et interview med Lights, Camera, Pod:
“Det er interessant at vide, hvad der sker i showet [The Falcon and the Winter Soldier, red.] , for mange mennesker siger: ‘Du er Captain America’, men jeg siger: ‘Det er ikke rigtigt.’ Hvis du ser på slutningen af ‘Endgame’, så accepterer Sam aldrig skjoldet,” lyder det fra Mackie, der fortsætter:
“I alle de her Marvel-film har der været et billede – eller andet, der er blevet lækket – af kostumet, hvor der står: ‘Sådan kommer han til at se ud!’ Men du har ikke set noget, der er blevet lækket om mig.”
Mackies interview skruer altså yderligere op for den Captain America-forvirring, der hersker i øjeblikket.
I går aftes meldte nyhederne fra USA, at Chris Evans er på vej til at genoptage rollen. Det har Evans efterfølgende sået tvivl om i et tweet.
Will @AnthonyMackie's Falcon be the next Captain America in 'Falcon and the Winter Soldier' for Marvel? He says not so fast…
FULL INTERVIEW: https://t.co/DpjuUp7a2E pic.twitter.com/goXz2p7EMH
— Lights, Camera, Pod (@LightsCameraPod) January 14, 2021